Pædagog til barselsvikariat
Mariagerfjord Kommune
Rosenhavens børnehavedel søger pædagog 32 timer til barselvikariat.
Hos os vil du finde en masse skønne børn og engagerede kollegaer i alle aldre. Vi kombinerer nytænkning med faste traditioner, og vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i børneperspektivet.
Hvem er vi?
Dagtilbudsområde Nord, omfatter Rosenhaven, BørneUniverset, Børnegården, Særligt dagtilbud i Hobro og Hesselholt, Skelhus og Himmelblå i Arden. Vi arbejder alle ud fra et fælles værdigrundlag med fokus på relationer og udviklende læringsmiljøer for både børn og personale. Hos os er der masser af muligheder for at udvikle dig og prøve nye ting af.
Er du den kollega, vi leder efter?
Vi søger dig, som vil arbejde i et hus med høj faglig kvalitet og gode rammer. Vi er stolte af, at vores børn er i centrum, og vi arbejder med pædagogik fra morgen til eftermiddag – og i alle de små stunder indimellem.
Dit nye arbejdsfælleskab
Vi er et stort dejligt hus med seks børnehavegrupper og to vuggestuegrupper og omkring 30 dygtige medarbejdere - og det ser vi alle som en stor fordel. Det betyder nemlig, at vi har masser af kompetencer og rigtig god mulighed for sparring og udvikling
Du får to dygtige kollegaer på din stue og bliver en del af et team med nabostuen, hvor vi samarbejder om aktiviteter og understøtter hinanden i hverdagen.
Du bliver også en del af et dagtilbud, hvor medarbejders trivsel og faglige udvikling er i fokus. Vi holder fælles personaledage, hvor vi dygtiggør os sammen, vi har store og små sociale arrangementer. Vi har ansat en AKT pædagog som vejleder og understøtter dig i din praksis og har også ergoterapeuter, musikterapeut og psykomotorisk terapeuter ansat i dagtilbuddet.
Vi tilbyder alle nye medarbejdere ICDP uddannelse og har pt. medarbejdere i gang med kurser og uddannelse som; NPU, sprogmentor, lederafklaring, naturvejleder mv.
Desuden har institutionerne i Mariagerfjord kommune er godt og velfungerende samarbejde med PPR med vores faste tale-hørekonsulent, psykolog og fysioterapeut og selvfølgelig med PPR´s dygtige støttepædagoger.
Vi mangler dig:
- Der har lyst til at eksperimentere, afprøve skøre ideer, og gå på opdagelse, være nysgerrige på verden og begejstres SAMMEN med vores børn.
- Der kan tage ledelse i de pædagogiske processer, har mod på at arbejde selvstændigt, i team og løfte opgaven sammen med kolleger og ledelse.
- Der kan se det vigtige i det tætte forældresamarbejde, forstår at lytte, involvere og spørge anerkendende.
- Der har et positivt livssyn.Hvad skal du også vide?
Rosenhaven er et nyere hus med masser af plads inde og ude. Huset er opdelt i sektioner med 2 stuer i hver. Vi har stort motorikrum, boblebad/vandrum og minibusser eller ladcykler hvis vi vil på tur.
Vil du vide mere så er du hjertelig velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne Bonde Andersen på 9711 5130 eller komme på en rundvisning.
Ansøgningsfrist d. 4.2.2025 kl. 12.00
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Afdeling: Børnehaven Rosenhaven
Ansøgningsfrist: 04 February 2025
Placering: Døstrupvej 21, Hørby, 9500, Hobro
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: