Konsulent til videreuddannelse indenfor dagtilbudsområdet
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Videreuddannelsesafdelingen Pædagogik og Læring søger en konsulent med viden om, indsigt i og erfaringer med konsulentvirksomhed inden for dagtilbudsområdet.
Videreuddannelsesafdelingen Pædagogik og Læring samarbejder med kommuner, organisationer, ministerier og institutioner om kompetenceudvikling, diplomuddannelser, konsulentydelser og længerevarende udviklingsprojekter målrettet børne- og ungeområdet og det specialpædagogiske børne-, unge- og voksenområde.
Afdelingen består af ca. 28 dygtige og engagerede medarbejdere, og der samarbejdes med kollegaer i andre afdelinger i UCL.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Gennemførelse af kurser og rekvirerede opgaver i kommuner med særlig fokus på leg indenfor dagtilbudsområdet
- Opgaver indenfor andre fagområder vil også skulle kunne varetages fx skole- og fritidsområdet
Vores forventninger til dig
Vi leder efter ansøgere, som har stærke erfaringer på dagtilbudsområdet. Du skal derfor gerne have erfaringer med at have undervist pædagoger og pædagogiske ledere.
Du brænder for at udvikle og understøtte god praksis i dagtilbud og andre pædagogiske miljøer til glæde for børns udvikling, læring og trivsel.
Det er vigtigt, at du har en personlighed, som gør det let at samarbejde med dig uanset om man er kollega, kursist eller leder. At du er udadvendt og imødekommende.
Vores nye medarbejder har følgende profil
Du har en kandidat i fx cand.mag. i pædagogik eller anden relevant kandidat eller master.
Underviser- og konsulenterfaring fra dagtilbud eller andre pædagogiske områder, og at du har arbejdet med børns udvikling.
Erfaring i at undervise voksne og samarbejde med eksterne ledere om rekvirerede opgaver.
Gode digitale kompetencer, som du fx kan sætte i spil i din undervisning.
Lyst til at arbejde i et dynamisk og meget energisk miljø.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat den 15. februar 2025. Stillingen er en fast stilling på 15 timer i gennemsnit pr. uge.
Du vil blive ansat efter Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Dit primære ansættelsessted vil være Niels Bohrs Alle 1 i Odense, men der vil være tilstedeværelse på UCL’s øvrige matrikler. En stor del af vores opgaver foregår endvidere ude hos vores kunder og samarbejdspartnere, hvilket betyder, at der vil forekomme nogen rejseaktivitet. Det forventes derfor, at du har kørekort og bil til rådighed.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Pædagogik og Læring, Anja Vesterby Høy, mobil 51 53 08 79 eller Ulrik Bollerup Thomsen, chef for Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler, mobil 2339 4034.
Ansøgning
Send din ansøgning senest den 3. februar 2025.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
- 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
- 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
- 1.400 medarbejdere på UCL
- 800 millioner kr. omsætter UCL for om året
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
3. februar 2025
Ansættelse:
15. februar 2025
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: