Sportsredaktør til Nordjyske, der vil løfte dækningen til nye højder
Nordiske Medier
Vil du være med til at drive og udvikle en af landets mest ambitiøse sportsredaktioner? Er du en skarp og kreativ profil, der tør gå forrest, og som kan skabe tydelige resultater på baggrund af en ny strategi? Så er du måske Nordjyskes nye sportsredaktør.
Om stillingen
Nordjyske søger en sportsredaktør, som får base i Det Nordjyske Mediehus i Aalborg. Du vil stå i spidsen for en redaktion, hvis formål er at give brugerne den bedste og mest omfattende dækning af de største aktører, der samler Nordjylland. Med et særligt fokus på de to allerstørste: AaB og Aalborg Håndbold.
Sportsredaktionen leverer unikke nyheder, portrætter og skarpe analyser. Vi går helt tæt på klubberne, spillerne, talentmiljøet og forretningerne bag. Vi livestreamer udvalgte kampe og samler alle trådene i ugentlige nyhedsbreve og podcasts. Du kan se eksempler på vores arbejde hér.
Nu søger vi en profil, som skal drive redaktionen og løfte den til nye højder.
Du bliver chef for en kompetent og passioneret redaktion med fire dygtige journalister, der kender nordjysk sport indefra – og som er klar på at udvikle sig selv og deres journalistik. I et mediehus, som satser målrettet på en fokuseret og nytænkende sportsdækning, der gør op med ”plejer” og den klassiske, kedelige, afrapporterende sportsjournalistik. Og som tør eksperimentere med nye fortællemåder, innovative formater og brugerinddragelse.
Dine opgaver er:
- At være sportens ansigt både indadtil og udadtil og med gennemslagskraft at markere din og mediehusets holdninger til væsentlige, aktuelle emner inden for nordjysk sport.
- At sikre, at sportsredaktionens indhold altid lever op til vores ambitiøse strategi – med relevans, særpræg og kreativitet som drivkraft.
- At løfte sportsjournalistikken i en verden, hvor ”plejer” ikke længere er godt nok, og hvor nytænkning og stærkt digitalt indhold er en forudsætning for, at vi lykkes.
- At udvikle og lede redaktionens medarbejdere med sparring, feedback og efterkritik.
- At igangsætte nye formater og skubbe på vigtige indsatser i tværfaglige samarbejder, hvor formålet er at styrke det produkttilbud, vi tilbyder vores sportsinteresserede brugere.
Vi forventer, at du:
- Har stor interesse for sport og de dynamikker, der præger både de største klubber og sportslivet generelt.
- Har erfaring med at lede og drive og får energi af det. Er målrettet, initiativrig og ambitiøs – og har lyst til at gå forrest for det team, der vil og skal skubbe til den traditionelle sportsdækning.
- Trives med at drive forandring og udvikling på et strategisk niveau og helt ned på de enkelte medarbejdere – med fokus på både eksekvering og følgeskab.
- Forstår og begår dig naturligt på relevante platforme og i relevante formater – digitalt, socialt, video, lyd m.m. – og har sans for journalistisk indhold, som effektivt skal bidrage til flere og gladere abonnenter.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i redaktionschef Peter Simonsen på [email protected] eller på 28 58 88 44.
Om arbejdspladsen
Som medarbejder i Det Nordjyske Mediehus vil du opleve, at ambitionerne er store, og drømmene er modige. Du bliver en del af et innovativt mediehus med højt til loftet, som byder på rige muligheder for udvikling og læring i en foranderlig hverdag.
Du får en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, en positiv energi og en uformel kultur, der bygger på vores værdier og gensidig respekt for hinanden. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement og arbejder for en attraktiv arbejdsplads.
Dine vilkår
Vi håber, at du kan starte pr. 1. april 2025 eller hurtigst muligt efter aftale.
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Aalborg i vores mediehus på Aalborgs havnefront. Adressen er Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg.
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer. Der er tre måneders prøvetid i stillingen, og jobbet kræver kørekort, da du kan forvente en del aktivitet til de nordjyske sportsklubber.
Søg stillingen
Ansøgningsfristen er tirsdag 11. februar, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.
I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Bemærk at du skal uploade dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads
Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.
Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.
Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og det nærlokale nyhedsmedier LigeHer.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.
Du kan læse meget mere om os her.
Send ansøgning >
- Kontaktperson
Peter Simonsen
+4528588844
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: