Helsepædagog/socialpædagog
Marjatta
Voksencenter Ristolahaven søger Helsepædagog/Socialpædagog
til Damgårdshus
Er du uddannet Helsepædagog med hjerte for socialterapien og det sårbare menneske? Kan du, via din kerne, guide mennesker til balance i sig selv og i fællesskabet. Vækker det at være stemningsregulator og impulsgivende genklang hos dig? Er ”Hvad kan jeg lære af dig?” din tanke i menneskemødet? Her lærer vi hver dag lidt om os selv – vil du være med?
I Damgårdshus forenkles livet via rytmiske gentagelser, så beboerne føler sig kompetente i eget liv. Her bor syv beboere med hver deres talehandlinger. De er sammen og hver for sig. Alt efter nuet og de individuelle ressourcer, bevæger de sig ind og ud af det sociale og praktiske liv i huset. Afsættet er det antroposofiske menneskebillede - at mennesket folder sig ud i mødet med omverdenen, igennem TANKE, FØLELSE og VILJE. Ved at støtte den enkeltes psykiske muligheder, åbnes vejen for balance og deltagelse i fællesskabet.
Vi ønsker os en Helse- eller socialpædagog med lyst til opkvalificering, som kan støtte beboerne i den dynamik, der er i deres forskellighed og bringe den enkeltes kundskaber i spil.
Din fornemste opgave vil være at BELIVE LIVET for beboerne i deres dags-, uge- og årsrytme.
Du skal være med til at skabe HVERDAGSOPLEVELSER og INDRE STEMNINGSBILLEDER, som det narrativ der bærer beboernes mestring af eget liv. Du skal have blik for det mindste og FORBINDE dig til nuets muligheder. Du skal VIRKELIG VILLE relationen, der gør en forskel. Hos os kommer relation før kommunikation og stemninger taler tydeligere end ord.
Dit pædagogiske virke hos os, vil gribe i alt lige fra æstetik og morgensang til praktiske gøremål og personlig pleje. Du vil ledsage til fx læge, kulturelle oplevelser internt og eksternt, ved fællesspisninger og musikcafeer i Ristolahaven og årstidsarrangementer i Marjatta fællesskabet.
Når mennesket oplever genkendelige RYTMER i alle dets sammenhænge, skabes begribelighed, livsduelighed, meningsfuldhed og en rød tråd i livshistorien.
Damgårdshus er et §108 botilbud og er et af seks huse i Ristolahaven som er et af Marjattas fire voksencentre. Ristolahaven er smukt placeret på Bækkeskovstræde tæt ved Præstø Fjord.
Vi tilbyder dig:
- Mærkbare og nærværende kollegaer som deler deres viden og brænder for deres virke.
- Et fagligt fundament hvor pædagogikken danser med nuet, med humor og med impulser.
- Et bredt uddannelses-, kursus- og temadagskatalog fra Marjattas uddannelsescenter.
- Tid til nærvær og fordybelse; pædagogisk og med beboerne.
- ”Når vi snubler, hjælper vi hinanden på benene igen”.
- Venlighed som fremgangsmåde ud fra Marjattas Personalepolitik.
- Ristolahavens fællesskab som binder beboernes liv og personalets faglighed sammen.
- Bred vifte af kulturelle og kunstneriske oplevelse på Marjatta og en årlig beboerferie med huset eller Ristolahaven.
- Den sparring og supervision du har brug for.
Personlige kompetencer:
- Se dig selv lege med det kunstneriske som en metode til at udfolde det hele menneske.
- Se dig selv jonglere med forskellige tilgange, som inspirator og motivationskilde.
- Se dig selv som en del af et refleksivt team.
- Se dig selv som del af en gruppe med synligt hverdagsengagement og fleksibilitet.
- Bruge din personlighed til at skabe ro, venlig stemning og en hyggestund i praktiske gøremål.
- Bruge dine refleksionsevner til at binde aflæsninger, erfaringer og intuition sammen.
- Dine retoriske virkemidler er nuancerede og kan engagere og motivere
- Mod til at kaste dig ud i nyt og bede om hjælp.
- Du har stærke skriftlige formuleringsevner og begejstres af It- og dokumentation
- Arbejde dokumenterende med kerneopgaven ud fra fagligt funderede metodeperspektiver; Det antroposofiske menneskesyn - Anerkendende tilgang – Narrativ som den røde tråd i livshistorie - LA2 – Sundhedsfremme – Medicinhåndtering.
- Du har kørekort til manuelt gear og er villig til at bruge det i ansættelsen.
Løn og ansættelse: Stillingen er på 30 timer med tiltrædelse 1. marts 2025. Vi vil løbende holde samtaler og stillingsopslaget inaktiveres når den rette kandidat er fundet. Ansættelse og løn sker efter gældende regional overenskomst, samt vores lokalt indgået forhåndsaftaler.
Yderligere oplysninger: Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Maj-Britt Bay på mobil: 93 56 74 34 eller mail: [email protected] .
Ansøgningsprocedure: Skriftlig ansøgning med relevant CV uploades via Marjattas hjemmeside ”Ledige Stillinger”.
Vi gør opmærksom på, at der kan indhentes referencer fra tidligere arbejdspladser, samt at der vil blive indhentet relevant straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Marjatta er en røg- og tobaksfri arbejdsplads.
Du kan læse mere om Marjatta på www.marjatta.dk.
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
Job location:
Tappernøje
Ansøgningsfrist:
Løbende
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Maj-Britt Bay
Gruppeleder
56517813
93567434
Show more
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: