Få opslag som dette inden alle andre

2 fuldtidsstillinger som pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent til Tårnbo - Særforanstaltninger - Sødisbakke - Region Nordjylland

Region Nordjylland



En meningsfuld opgave, hvor din faglighed gør en forskel.
Er du engageret og brænder for at arbejde med voksne med udviklingshandicap?

Vi søger to faste fuldtidsstillinger på afdeling Tårnbo. Er du klar til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for særlig støtte? Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde, faglig udvikling og relationer er i højsædet.

Om afdelingen
Afdeling Tårnbo er et § 108 tilbud under Sødisbakke, og sammen med afdelingerne Tårnly og Løvhøj udgør vi tilbuddet Særforanstaltninger, som består af 14 beboere. På Tårnbo er der plads til fire borgere, som alle har behov for et særligt tilrettelagt tilbud. Borgerne er i alderen fra 20-40 år. Alle borgere på Tårnbo har varig nedsat psykisk funktionsevne, hvoraf flere har god sprogfunktion. Borgerne har derudover forskelligartede problemstillinger som personlighedsforstyrrelser og karakterafvigelser, psykiatriske tillægsdiagnoser og udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd. Borgerne kan have en behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution. Vi tilbyder et kombineret bo- og aktivitetstilbud, hvor god personaledækning og en individuel tilpasset pædagogisk indsats er grundlaget for vores arbejde.

Din rolle
Som ansat på Tårnbo vil du arbejde relationsorienteret med beboerne ud fra værdierne i Gentle Teaching, Low Arousal samt Neuropædagogik. Du skal tilrettelægge arbejdet ud fra den enkelte beboers behov og ressourcer og indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger for at sikre den bedst mulige støtte til beboerne.
Vi arbejder med en ressourceorienteret tilgang og skaber et anerkendende miljø, hvor vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i positive relationer. Du vil bruge dine pædagogiske kompetencer til at udvikle og støtte beboerne i deres hverdag og livsprocesser – både fagligt og personligt.

Vi forventer, at du:

  • Har en solid faglighed og lyst til at udvikle dine kompetencer sammen med dit team.
  • Er vant til at arbejde i strukturerede rammer og ser struktur som et vigtigt redskab i den individuelle støtte.
  • Arbejder anerkendende og ressourceorienteret, og tror på styrken i positive relationer.
  • Er kreativ og kan tænke alternativt i løsningen af opgaver.
  • Kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
  • Er åben for at modtage og give sparring samt deltage aktivt i supervision.

Vi tilbyder:

  • En grundig og systematisk introduktion til arbejdet, herunder viden om beboernes behov, domstyper og pædagogiske metoder.
  • Mentorordning, som sikrer dig den rette opstart og integration i afdelingen.
  • Mulighed for at udvikle dig indenfor et fagligt speciale med løbende opkvalificering og kurser.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med høje følelsesmæssige krav og stor gensidig støtte.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med faste team- og personalemøder, hvor vi kontinuerligt arbejder med faglig refleksion og udvikling.
  • Løn efter gældende overenskomst.

Arbejdstid:
Fuldtid med skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend). Vi tilbyder fleksibilitet, og det er muligt at planlægge lang arbejdstid (lang lørdag eller søndag hver anden weekend).

Arbejdssted:
Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager.

Ansøgningsfrist: 14. februar 2025.

Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale.

Hvordan ansøger du?
Send din ansøgning via www.rn.dk, hvor du også kan få mere information om stillingen og Sødisbakke. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Lars Daastrup på telefon 21 32 97 98 via mail: [email protected] eller
afdelingsleder Benni Jørgensen på telefon 20 63 33 21.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊

Om Sødisbakke:
Sødisbakke er en paraplyorganisation for fem botilbud og et aktivitet- og samværstilbud, som udgør Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn med Gentle Teaching som grundmetode og fokuserer på at skabe kompetenceskabende miljøer, hvor musik og kultur spiller en central rolle. På Sødisbakke arbejder vi målrettet med at fremme nærvær og forebygge fravær.
Læs mere om Sødisbakke, særforanstaltninger og Gentle Teaching på www.sodisbakke.rn.dk. Her kan du også se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2734219//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.