Tankvognschauffør med base på Sjælland
DLG a.m.b.a.
Tankvognschauffør med base på Sjælland
Brænder du for at køre foder til de danske landmænd? Så kan det være, det er dig, vi søger.
DLG Transport søger ny tankvognschauffør på Sjælland gerne med base i det nordvestlige område.
Dine primære opgaver er at transportere grovvarer fra vores fabrikker og lagrer til de danske landmænd.
Du vil have tæt kontakt til planlægning, fabrikker og de andre chauffører.
Kvalifikationer
- Du har erfaring med tankvognstransport
- Du er struktureret, kvalitetsbevidst, en teamplayer og har et godt humør
- Du kan lide at have travlt og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Kendskab til landbrug er en fordel, men er ikke et krav
- Du har kørekort til lastbil med hænger (C/E)
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og afvekslende job med højt tempo, hvor ikke to dage vil være ens
- Turnussystem med flere fridøgn
- Løn efter Fællesoverenskomst, kvalifikationer samt pensionsordning
- Alle medarbejdere i DLG er desuden dækket af sundhedssikring, kritisk sygdomsforsikring samt heltidsulykkesforsikring.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Transportchef Torben Sørensen på tlf. 3368 3242.
Ønsker du at søge stillingen så send dit CV og en ansøgning, hvori du fortæller, hvorfor det lige netop er dig, der er en rette kandidat til jobbet.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 7. februar, men da ansøgninger vurderes løbende, opfordres du til at søge hurtigst muligt og ansættelse kan ske når den rette ansøger findes.
Afdeling:
Lokation: Nordvestsjælland
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: