BLIV KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER
Mølbak Landinspektører A/S
Er du Kort- og Landmålingstekniker og interesserer du dig for teknisk landmåling? Vil du have fleksibilitet i dit job og gode arbejdsvilkår? Så har vi det rette job til dig.
Mølbak Landinspektører A/S er en af Danmarks største og førende landinspektørvirksomheder. Vi løser mange spændende projekter og opgaver for erhverv, private og offentlige kunder. Vi vækster og søger derfor en kollega til vores kontor i Hobro.
OM JOBBET
Som kort- og landmålingstekniker i Mølbak er du en del af mange spændende projekter sammen med en masse dygtige og dedikerede kolleger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Teknisk landmåling
- Situationsplaner
- Bygge- og anlægsopgaver
- Opmåling og fastlæggelse af skel
OM DIG
Du er enten nyuddannet kort- og landmålingstekniker eller har et par års erfaring. Du arbejder selvstændigt, struktureret og har øje for kundens behov. Det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og du kan have flere bolde i luften, når det er nødvendigt.
VI TILBYDER
Du bliver en del et kontor og et team på fem medarbejdere, hvor samarbejde, højt humør og faglighed vægtes højt. Du bliver desuden en del af et fagligt team på 25 kollegaer. Samarbejdet på tværs af teamet er godt og organisationsstrukturen er dynamisk og flad, så vejen fra idé til handling er kort. Som medarbejder i Mølbak indgår du i et stærkt fagligt miljø med sparring og vidensdeling på tværs af vores kontorer i hele Danmark, samt gode udviklingsmuligheder.
ARBEJDSSTED
Arbejdssted er på vores kontor i Hobro.
OM OS
Mølbak Landinspektører flytter grænser og skaber byer. Vi har ambitioner, og er kendetegnet ved stærk faglighed kombineret med en særlig evne til at aflæse tendenser og muligheder i markedet. Vi har en bred vifte af kunder og tilbyder ydelser inden for blandt andet byudvikling, natur, klima- og energiprojekter, jordfordeling, forsyningsinfrastruktur samt veje og jernbaner.
Vi er over 120 dedikerede medarbejdere fordelt på 11 lokationer i hele Danmark. Vores vigtigste aktiv er vores medarbejdere, som vi tager os godt af.
SÅDAN SØGER DU JOBBET
Send din ansøgning og dit CV til [email protected].
Vi afholder løbende samtaler og har en kort ansættelsesproces, når vi finder den rette medarbejder. Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
ANSØGNINGSFRIST
9. februar
ANSÆTTELSESSTART
Snarest muligt
ANSÆTTELSESSTED
Hobro
KONTAKT
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorleder Peter Foged på +45 20 84 22 88 eller [email protected].
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: