Medarbejder til Regnskab
Aarhus Universitet (AU)
Regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet – et universitet i verdensklasse, søger nu en medarbejder med lige så høje mål.
Er du omhyggelig, løsningsorienteret og har interesse i at tage del i afdelingens opgaver med at administrere rejse- og udlægsafregninger for universitetets ansatte, studerende og gæster? Så er du måske den person, vi leder efter.
Vi tilbyder dig en spændende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Dine opgaver vil blandt andet være
- kontrol af rejse- og udlægsafregninger
- vejlede brugere i regler og brug af afregningssystemet RejsUd
- besvare henvendelser i funktionspostkasse,
- forbedre arbejdsprocesser gerne ved brug af Excel
- andre ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
Du kan håndtere at have flere forskellige opgaver på én gang, og du tager ansvar for dine opgaver. Vi lægger betydelig vægt på, at du har en konstruktiv, opsøgende og systematisk indstilling over for både dine egne opgaver og den fælles opgave i Rejsegruppen.
Du har et godt kendskab til Office-pakken, en nem tilgang til tal og IT samt behersker engelsk i både skrift og tale. Du må gerne have interesse i talbehandling og dataanalyser. Du er serviceminded, professionel, og du har måske kendskab til afregningssystemet RejsUd. Om Regnskabsafdelingen
AU Økonomi har ansvaret for administrative opgaver inden for det regnskabs- og økonomistyringsmæssige område ved Aarhus Universitet.
Regnskab er en del af AU Økonomi, og er organiseret i fire teams: Kreditorgruppen, Debitorgruppen, Servicegruppen og Rejsegruppen
Kvalitetssikkerhed og effektivitet er grundbegreber i den måde, vi har tilrettelagt opgaverne på. Regnskab er med i front, når det gælder nye teknologiske tiltag og kompetenceudvikling, hvilket prioriteres højt.
Dit primære arbejdssted er Rejsegruppen i Regnskab, som har til huse på Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en permanent fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. april 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomsten med Skatteministeriet. For yderligere oplysninger om stillingen
Er du interesseret i at høre mere om vores afdeling og de arbejdsopgaver, du evt. vil komme til at beskæftige dig med, kan du henvende dig til teamleder Eva Kristensen på mail [email protected] eller tlf. 29 93 97 06.
Ansøgningsfrist
Ansøgning skal ske online og være os i hænde senest tirsdag den 12. februar 2025.
Der bliver afholdt samtaler i uge 8 eller 9.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Rejsegruppen/Travel Expense Accounts
Ansøgningsfrist: 12 February 2025
Placering: Aarhus C Trøjborgvej 82-84
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: