New Face Assistant
brand institute ApS
New Face Assistant til Le Management i Aarhus
Er du en people-person med flair for at skabe stærke relationer? Lever du på sociale medier, og kan føre dine idéer ud i livet på kreativ vis? Og er du samtidig struktureret og kan drive projekter selvstændigt? Så er du måske vores nye New Face Assistanttil Le Management i Aarhus!
Om jobbet
Vi søger en New Face Assistant til et barselsvikariat på 12 måneder, med mulighed for fastansættelse efterfølgende. Som New Face Assistant hos Le Management bliver du en vigtig del af vores hovedkontor i Aarhus. Her vil du få en alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver, der spænder fra at skulle tage godt imod nye modeller, afvikle indholdsrige events og producere inspirerende content til vores interne platform.
Du bliver en del af et ungt team i et kreativt og innovativt miljø, hvor alle brænder for deres arbejde. Stemningen er præget af et højt engagement og en iværksætterånd. Derfor søger vi, at du er kreativt tænkende, idé- og initiativrig og trives i selvstændigt at stå i spidsen for kreative projekter.
Dine primære arbejdsopgaver
- Planlægning og afvikling af introduktionsmøder med potentielle nye modeller og deres forældre. Her handler det om at spotte potentiale samt at skabe en god og tryg oplevelse.
- Drive vores interne Instagram-profil, Le Management Community, for modeller og ansatte med inspirerende og lærerigt indhold, der motiverer og styrker fællesskabet.
- Udvikle, planlægge og afholde interne events for modeller.
- Fungere som agent for nyopstartede modeller ved at holde et strategisk overblik over deres kalender og karriere-retning.
- Fotografere til både internt og eksternt brug.
Om dig
Vi arbejder i en relations- og tillidsbaseret branche, hvorfor det er essentielt, at du er en dygtig kommunikatør både skriftligt og mundtlig samt at du trives i et socialt arbejdsmiljø. Du skal være empatisk og omsorgsfuld i dit møde med andre mennesker og ikke være bange for at tage del i svære samtaler eller stå op for dig selv.
Vi har ingen krav til specifik uddannelse – vi leder efter potentiale og passion! Har du erfaring med nogle af de nævnte opgaver og kompetencer, er det selvfølgelig et plus.
Vi drømmer om, at du:
- Er idérig, kreativ og selvstændig.
- Har en naturlig interesse for mode, sociale medier og mennesker.
- Er organiseret og har et godt overblik, selv når der er travlt.
- Er en teamplayer, der trives i et kreativt og dynamisk miljø.
- Er imødekommende, udadvendt og god til at opbygge tillidsfulde relationer.
Om Le Management
Le Management blev grundlagt i 2010 og har på få år positioneret sig som Nordeuropas største modelbureau. Med et mål om at udfordre status quo i modebranchen, kombinerer vi en ung, ambitiøs og passioneret kultur med en stærk forretningsstrategi. Vi repræsenterer både Le Management, Le Management Kids og Le Management Society, og er en del af koncernen Brand Institute. Læs mere om selskaberne her.
Er det dig, vi søger?
Send os din motiverede ansøgning, CV og andet relevant materiale via siden her. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-team på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Le Management ApS
Placering: Åboulevarden 52, 2-4., 8000, Aarhus, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: