Få opslag som dette inden alle andre

AC-konsulent til skole og dagtilbud

Fredensborg Kommune



Er du vores nye AC-konsulent til skole og dagtilbud?

Brænder du for at skabe de bedste betingelser for børn og unge ved at understøtte skoler og dagtilbud og de politikere, der beslutter rammerne omkring dem, så er det dig, vi søger.

En af vores dygtige konsulenter er blevet programchef i kommunens tværgående programsekretariat for fremtidens dagtilbud og skole. Derfor leder vi efter en ny AC-konsulent til Center for Skole og Dagtilbud. Tiltrædelse snarest muligt, gerne pr. 1. april 2025.

Som konsulent skal du indgå i vores engagerede konsulentteam, der
varetager administrative og faglige opgaver indenfor børne-, skole- og ungeområdet, herunder servicerer vi det politiske fagudvalg Børne- og Skoleudvalget.

I konsulentteamet løser vi klassiske ac-opgaver som udarbejdelse af analyser, notater, evalueringer, sagsfremstillinger til det politiske udvalg, budgetoplæg m.m. Samtidig faciliterer vi processer, drifter og udvikler området i tæt samarbejde med ledere i skoler og dagtilbud fx gennem deltagelse i projekter og tværgående arbejdsgrupper.

Vores dagligdag bærer præg af, at vi sjældent ved, hvad morgendagen bringer af henvendelser fra skoler og dagtilbud, forældre eller samarbejdspartnere eller nye opgaver som følge af politiske bestillinger, kommunale beslutninger om indsatser, ændret lovgivning mv. To dage er sjældent ens.

Som konsulent skal du være klar til at kunne navigere i denne foranderlighed og systematisk kunne løfte både konkrete driftsopgaver og udviklingsopgaver på tværs af det samlede skole og dagtilbudsområde.

Her og nu har vi en række ansvarsområder, som du vil få ansvar for. Det er opgaver på skoleområdet, men der kan sagtens være opgaver inden for det samlede område, som du vil kunne blive koblet på fremadrettet.

Ansvarsområder her og nu er fx:

  • Skoleindskrivning
  • Overordnet styring af lærerstuderendes praktik i kommunens skoler, herunder drift af skoleledernetværk og kontakt med Københavns Professionsskole
  • Opgaver knyttet til implementering af folkeskolens kvalitetsprogram.
  • Analyseopgaver ift skoleprognose, normering og fremtidigt kapacitetsbehov.
  • Planlægning og afvikling af dialogmøder/workshops med deltagelse af politikere, bestyrelsesmedlemmer, fagprofessionelle, ledere mv.
  • Superbruger på TEA, vores elevadministrationssystem
  • SFO-kontaktperson
  • Håndtering af henvendelser, herunder klager, akt-indsigter og spørgsmål fra journalister.
  • Afvikling af skolebestyrelsesvalg, der gennemføres foråret 2026.

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, der giver dig værktøjskassen til at løse opgaver med et analytisk blik, evnen til at arbejde struktureret og danne overblik. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være en god afslutter, der kan følge opgaver helt til dørs i tæt parløb med din teamleder og dit team. Vi forventer, at du har arbejdet nogle år med offentlig administration. Det er en fordel, hvis du har kendskab til skoleområdet, men ikke et krav.

Derudover skal du være god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Vi vægter gode relations-, kommunikations- og sam­arbejdskompetencer højt.

Som vores nye AC-konsulent skal du således opgavemæssigt kunne mestre at:

  • udarbejde analyser, notater, evalueringer, præsentationer m.m. Du skal derfor kunne sætte dig ind i et område, analysere data og tal, og formidle enkelt og klart. Det er nødvendigt med et godt kendskab til Excel.
  • skrive sagsfremstillinger til direktion og politisk udvalg.
  • varetage administrative opgaver som skoleindskrivning, praktikkoordination, skolebestyrelsesvalg, revision af skolestyrelsesvedtægt mv.
  • læse og forstå lovtekster mv. og kunne oversætte og formidle indholdet, så det er let forståeligt.
  • Tilrettelægge og gennemføre temamøder, workshops og større arrangementer.
  • indgå i og drive implementeringsprocesser med inddragelse af relevante aktører, typisk skole- og/eller områdeledere. Du skal kunne sætte dagsordenen, skabe en god dialog, kunne samle op og sørge for, at der er fremdrift i processerne.

Hvem er vi?
Center for Skole og Dagtilbud har til huse på rådhuset i Kokkedal, hvor vi administrerer skoler, dagtilbud og ungdomsskole/ungdomsklub. Fra 1. februar er Pædagogisk Psykologisk Kompetencecenter, som fysisk ligger på Møllevejen sammen Møllevejens Skole, også en del af Center for Skole og Dagtilbud.

Vi samarbejder om opgaverne både indenfor Center for Skole og Dagtilbud og på tværs af centre på rådhuset. Vores nærmeste samarbejdsparter er desuden skoler, dagtilbud og ungeområdet.

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi går ambitiøst til opgaverne for at skabe den bedste læring og undervisning for kommunens børn og unge. Vi arbejder i storrum på rådhuset, hvor der både er plads til at arbejde koncentreret, til faglig sparring på tværs af bordene og til et godt grin.

Sådan siger en af vores kolleger:
”Jeg holder af at sidde i storrumskontor, for det gør at faglig sparring med hinanden bliver en helt naturlig del af hverdagen. Der falder hurtigt en sjov bemærkning henover skrivebordet, og storrummet giver også anledning til fælles ture forbi kaffemaskinen, hvor weekenden vendes. Jeg synes, vi har en uformel tone med god plads til spørgsmål og håndsrækninger, når en opgave kræver flere øjne”.

Center for Skole og Dagtilbud består udover os på Rådhuset og personalet i Pædagogisk Psykologisk Center af otte skoler, fire områdeinstitutioner 0-5 år og UngFredensborg.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel både for den enkelte og for fællesskabet.
  • En arbejdsplads med alsidige opgaver, mulighed for sparring og selvstændigt ansvar
  • En ambitiøs kollegagruppe, der lægger vægt på en positiv omgangstone, men også på effektivitet og en høj arbejdsmoral.
  • En god introduktion til arbejdsopgaver og arbejdspladsen

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse og har du lyst til at sætte dig selv og dine kompetencer i spil i forhold til de beskrevne opgaver, ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Det praktiske:
Mandag-torsdag vil din arbejdsdag typisk være på Rådhuset indenfor tidsrummet kl. 8-16, dog er rådhuset åbent til kl. 18 på mandage. Om fredagen er rådhuset lukket og vi arbejder alle hjemme medmindre vi er til møder eller andet ude i byen. De fleste har en kort arbejdsdag til kl. 13 på fredage.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen på 37 timer er til besættelse den 1. april 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om kommunen på www.fredensborg.dk

Spørgsmål?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Steensig, 25 27 32 86, eller centerchef Marianne Ingeholm Larsen, 25 51 89 57.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025 og samtaler afholdes i uge 8-9.

Ansøg

Frist:
16. februar 2025

Kontaktperson:
Jannie Leit

Tiltrædelse:
1. april 2025

Arbejdssted:
Center for Skole og Dagtilbud

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredensborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredensborg Kommune

Hovedkontor: Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal

Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst og kultur og meget mere.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2734687//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.