Få opslag som dette inden alle andre

Jurist (fuldmægtig) til implementering af Aftalen om et Grønt Danmark

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Vil du spille en aktiv rolle i forhold til at indfri Danmarks ambitioner på miljø- og klimaområdet? Vil du bringe dine juridiske kompetencer i spil for at forbedre og forenkle reguleringen af landbruget? Og trives du med at være tæt på den politiske beslutningsproces? Så kunne denne stilling være noget for dig.

I Team Miljøregulering er vi 15 medarbejdere – bl.a. jurister, økonomer og naturvidenskabelige medarbejdere. I teamet lægger vi vægt på at finde de gode løsninger, som gør en forskel samtidig med, at vi har det sjovt. Du vil møde et team, hvor vi ud fra vores forskellige fagligheder hjælper og udfordrer hinanden.

Dine opgaver bliver at:

  • Udarbejde regler, der understøtter omstillingen af dansk landbrug, herunder særligt i forhold til reguleringen af kvælstof
  • Bidrage til løsninger, der virker i praksis på marken, og som bl.a. tager hensyn til naturfaglighed, ny teknologi, administration, økonomi, jura og it
  • Sammen med kollegaer foretage juridiske afklaringer
  • Samarbejde på tværs af enhedens fire teams, og særligt tæt sammen med kollegaer om at omsætte udviklingen af en ny reguleringsmodel til regler der giver mening
  • Samarbejde med vores kollegaer i andre enheder, interesseorganisationer, universiteter og andre ministerier
  • Faglig sparring med andre kollegaer i teamet og kollegaer i værdikæden

Arbejdsområdet er inden for regulering af kvælstof, klima og fosforområdet. Det handler om at finde de bedst mulige løsninger, der kan omsættes i regler og medvirke til at gennemføre den grønne omstilling.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en juridisk uddannelse og gerne med erfaring fra lignende stillinger. Det er en fordel, hvis du har kendskab til landbrugets miljøregulering, herunder kvælstof- og fosforregulering. Det er en stor fordel, at du føler dig hjemme i et politisk miljø.

Du har overblik over, hvad der er behov for ift. opgaveløsning, og kan formidle komplekse problemstillinger kort og klart. Du er initiativrig og kan sikre fremdrift i opgaverne. Du skal kunne mestre balancen mellem at arbejde selvstændigt og være en god holdspiller, der kan lide at samarbejde med andre faggrupper end din egen.

Vi lægger desuden vægt på, at du er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i teamet og i enheden.

Du vil ved ansættelse modtage en grundig introduktion til teamets områder og styrelsens opgaver og struktur. Vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for vores fagområder.

Kvælstof & Klima arbejder for den grønne omstilling
Vi er knap 50 medarbejdere i enheden Kvælstof & Klima, der arbejder med at fremme en bæredygtig udvikling i landbruget. Vi arbejder blandt andet med regulering af kvælstof, gødning og husdyr, klimarelaterede opgaver, samt implementering af flere tiltag i Aftalen om et Grønt Danmark.

Opgaverne i enheden er mangeartede og omfatter bl.a. politikudvikling, ministerbetjening, EU-relaterede opgaver, dialog med forskningsinstitutioner samt udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser.

Under Ministeriet for Grøn Trepart arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab.

Nærmere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jakob Møgelvang (Team Miljøregulering) på tlf. 25238391.

Du kan læse mere om styrelsen på vores hjemmeside www.sgav.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra erfaring og anciennitet og i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende en ansøgning online i vores rekrutteringssystem senest torsdag den 6. februar 2025.

Ud over ansøgningen bedes du vedlægge CV, eksamensbevis (inkl. karakterer) og eventuelle referencer.

Afdeling: Nyropsgade 30 1780 København V.

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hovedkontor: Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2734761//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.