Få opslag som dette inden alle andre

Litteratur- og kulturformidler til Biblioteket Frederiksberg

Frederiksberg Kommune



Vil du være med til at skabe læseglæde og inspirerende litteratur- og kulturtilbud, der gør en positiv forskel i borgernes hverdag på Frederiksberg? Så er det måske dig, vi leder efter!

Du bliver en del af enheden Biblioteksrummets Formidling, som arbejder med at skabe inspirerende læsemiljøer, litteraturformidling og kulturelle aktiviteter for voksne, både i og udenfor biblioteket.

Vi har en dynamisk hverdag, hvor borgeren og fællesskabet er i centrum, og ingen dage er helt ens: Én dag afholder vi workshops eller formidlingsaktiviteter i biblioteksrummet, og en anden dag afvikler vi et arrangement i byrummet i samarbejde med lokale kulturaktører.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i dette arbejde.

Vi søger kolleger, der kan formidle litteratur på en engagerende og nærværende måde, styrke fællesskaber og opbygge stærke partnerskaber. Din evne til at tænke kreativt, samskabe med andre og være en stærk drivkraft for læseglæde bliver afgørende i vores fælles arbejde for at fremme en mangfoldig læsekultur på Frederiksberg.

Om stillingen
Vi søger to kolleger, der vil gøre litteratur levende for borgerne og styrke kulturelle fællesskaber i tæt samarbejde med både borgere, frivillige og eksterne partnere.

Dine opgaver bliver blandet andet at:

  • Udvikle og drive inspirerende læsemiljøer og aktiviteter, der skaber glæde og fællesskaber omkring læsning
  • Formidle litteratur gennem inspiratorieborde, tematiske bogudstillinger og kreative formater
  • Planlægge, udvikle og afholde arrangementer i samarbejde med kolleger, borgere, frivillige og eksterne aktører​
  • Opsøge og indgå i partnerskaber om læsefremmende initiativer tæt på borgernes hverdag, herunder borgerinddragende aktiviteter
  • Være til stede i biblioteksrummet og invitere til dialog om litteratur, kultur​​ og læsning
  • Være en del af den daglige drift og bidrage til et inkluderende og inspirerende biblioteksrum med borgeren i fokus.

Din profil
Du er relationsstærk, får energi af at møde borgere og går gerne forrest, når det handler om at samskabe og formidle - også til dem, der ikke selv opsøger biblioteket.
Du er drevet af lysten til at skabe og styrke læsekultur for de mange og formidle litteratur og kultur i kreative formater.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med litteraturformidling og kan skabe inspirerende læseoplevelser – både til events og i hverdagen
  • Er imødekommende og skaber dialog og fællesskab gennem værtskab
  • Har erfaring med opsøgende arbejde, samskabelse og formidling til forskellige målgrupper
  • Arbejder struktureret, har stærke koordineringsevner og tager ansvar for både planlægning og afvikling
  • Trives både med selvstændige opgaver og i tværgående samarbejder
  • Brænder for folkebiblioteket og tror på, at litteratur og læsning kan være løftestang for fællesskaber og trivsel
  • Har en relevant uddannelse som bibliotekar DB, cand.scient.bibl., cand.mag. i litteratur eller lignende.

Det får du hos os
Vi tilbyder dig en inspirerende og varieret hverdag i en større kulturinstitution, hvor litteratur, fællesskab og kultur smelter sammen. Du bliver en del af et kreativt arbejdsmiljø med højt til loftet og fokus på den løbende udvikling af et relevant og tidssvarende bibliotekstilbud på Frederiksberg. Vi er ambitiøse og arbejder med borgeren i centrum for at skabe det bedste bibliotek og bidrage til det gode liv i byen. Vi prioriterer trivsel, samarbejde og faglig udvikling og arbejder ud fra værdier som åbenhed, respekt og engagement.

Ansøgning og kontakt
Stillingen er på 37 timer om ugen og indebærer aften- og weekendarbejde.
Arbejde i aftentimer og weekend planlægges i forvejen.
Løn fastsættes efter gældende overenskomst.

Der indhentes rutinemæssige børneattest ved alle ansættelser på Biblioteket Frederiksberg.

Ansøgningsfristen er den 10. februar 2025 kl. 12.00.
Vær opmærksom på, at vi først indkalder til samtaler torsdag den 6. marts.

Første samtale afholdes i uge 11 og anden samtale i uge 12.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig leder Frederik Henrik Knap på
tlf. 2898 1848 eller bibliotekschef Stine Staunsager Larsen på tlf. 2898 1825.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og høre dine idéer til, hvordan du vil være med til at forme læsekulturen på Frederiksberg.

Om Biblioteket Frederiksberg
Biblioteket Frederiksberg er byens mest besøgte kulturinstitution og et naturligt samlingspunkt for viden og inspiration. Vi har årligt over 500.000 besøg og 700.000 udlån fordelt på Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej og Medborgercentret Nordens Plads.

Vi er 85 engagerede kollegaer, som hver dag arbejder for at skabe et bibliotekstilbud, der både er relevant og inkluderende – altid med borgerne i centrum. Gennem vores høje faglighed og visionære fokus stræber vi efter at levere personlig formidling og inspirerende events og aktiviteter, der bringer mennesker sammen.

Læs mere på www.fkb.dk

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Biblioteket Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 10 February 2025

Placering: Falkoner Plads 3, 2000, Frederiksberg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Hovedkontor: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2734813//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.