SFO/skolepædagog søges til Vestermarkskolen
Svendborg Kommune
Er du en relationsstærk pædagog med glimt i øjet og et stort engagement for børns trivsel og læring?
Har du lyst til at skabe spændende aktiviteter og styrke sammenhængen mellem skole og SFO?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
På Vestermarkskolen søger vi en dedikeret SFO/skolepædagog, der vil gøre en forskel for vores 91 SFO-børn og samtidig bidrage aktivt i skoletiden. I rollen vil du:
- Være med til at udvikle spændende og meningsfulde aktiviteter i SFO-tiden.
- Styrke børns relationer, trivsel og udvikling gennem leg, bevægelse og kreative aktiviteter.
- Skabe gode rammer for frikvarterer, der motiverer og engagerer eleverne.
- Arbejde tæt sammen med lærerne som sparringspartnere for at understøtte børnenes faglige og sociale udvikling.
Du bliver en vigtig brik i at skabe sammenhæng mellem skole og SFO – og vi værdsætter børneinddragelse som en central del af vores hverdag.
Om skolen
Vestermarkskolen er en skole, hvor både børn og voksne trives, og hvor vi arbejder ud fra visionen om, at "alle børn lykkes."
Vi er en udviklingsorienteret skole, der prioriterer gode relationer og professionelle læringsfællesskaber højt. Vi har fokus på aktive læringsmiljøer og trivsel, og vi tror på, at børn lærer bedst i trygge rammer.
Som medarbejder bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor samarbejde og godt humør er i centrum. Vores personaleforening sørger for, at fællesskabet blomstrer – både i og uden for arbejdstiden.
Din profil
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn i alderen 6-12 år.
- Du værdsætter et godt forældresamarbejde og formår at skabe tillidsfulde relationer.
- Du brænder for at sikre, at alle børn har mulighed for at deltage og bidrage i fællesskabet på deres egne præmisser.
- Er dygtig til at skabe relationer og møder børnene i øjenhøjde med anerkendelse og naturligt lederskab.
- Har et stort engagement og lyst til at skabe inspirerende aktiviteter, der udfordrer og udvikler børnene.
- Er en teamplayer, der bidrager med positiv energi og et godt humør.
- Brænder for at skabe sammenhæng mellem skole og SFO og er optaget af børneinddragelse.
Stillingsinformation
- Stillingen er på 34 timer pr. uge
- Tiltrædelse den 1. april 2025
- Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. februar kl. 12.00
- Samtaler: Afholdes tirsdag den 25. februar fra kl. 13.00
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte:
- Skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal på tlf. 51 34 46 91.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil være med til at skabe en hverdag fyldt med trivsel, læring og glade børn på Vestermarkskolen!
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Vestermarkskolens SFO
Ansøgningsfrist: 20 February 2025
Placering: Fåborgvej, 60, 5762, Vester Skerninge, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: