Få opslag som dette inden alle andre

Tværgående projektleder til Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) – Tag næste skridt i din karriere!

DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab



Du er klar til at blive en del af et ambitiøst byggeteam, der vægter faglighed, samarbejde og kvalitet. I Byg og renovering hos DAB søger vi en engageret tværgående projektleder, der vil være med til at skabe fremtidens trygge og attraktive boligområder.

Din rolle som tværgående projektleder
Som tværgående projektleder bliver du en del af vores byggeafdeling, der består af 28 dedikerede medarbejdere, herunder projektledere, tværgående projektledere, projektassistenter, økonomifolk og landskabsarkitekter. Du vil arbejde med både store og små bygge- og renoveringsprojekter på tværs af DAB’s administrationsafdelinger.

Dine ansvarsområder
Opgaverne som tværgående projektleder vil være forskelligartede, men du skal især arbejde med:

  • Ledelse af projekter fra idé til færdiggørelse, inkl. økonomistyring og kvalitetssikring.
  • Koordinering og gennemførelse af eftersynsopgaver og rapportering til Byggeskadefonden.
  • Indgåelse af aftaler/udbud samt forhandlinger med rådgivere og entreprenører.
  • Forventningsafstemning og løbende orientering af beboervalgte bestyrelser og byggeudvalg.
  • Tæt og løbende dialog med driftschefer i DAB’s øvrige organisation samt ejendomsledere lokalt forankret i boligafdelingerne.

En stor del af din rolle er at samarbejde med de beboervalgte bestyrelser, som har det afgørende ord ved større investeringer og strategiske retninger for boligafdelingerne. Derfor skal du kunne balancere forskellige meninger og holdninger, og være god til at opbygge og vedligeholde relationer.

Vi holder møder med bestyrelserne i medlemmernes fritid. Det betyder, at du i perioder har en del aftenmøder.

Om vores afdeling
I DAB’s byggeafdeling arbejder vi med mennesker og relationer i fokus. Vi tager os af bygge- og renoveringsprojekter, der skaber værdi for almindelige danskere, der bor alment.

Vores mål er at sikre, at beboerne får renoveret eller opført deres boliger og bygninger, så de fortsat kan føle sig glade og trygge i deres hjem og boligområde.

Dette kræver en omfattende indsats, hvor vi koordinerer bestyrelser, rådgivere, håndværkere, myndigheder og andre involverede parter for at sikre, at alle arbejder mod samme mål.

Vores arbejde er kendetegnet ved energi, ansvarlighed og teamwork. Vi ved, at succes skabes gennem samarbejde og gode relationer, og vi stræber efter, at både beboere og alle andre involverede bliver tilfredse med resultatet.

Hvem er du?
Vi søger en struktureret person, der har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med byggeri og projektledelse, gerne med håndværksmæssig baggrund.
  • Du trives i krydsfeltet mellem bygge- og driftsorganisation og ser det som din tydelige rolle at færdes hjemmevant i samarbejdet med rådgiver, entreprenører, når opgaver skal løses og formidles til parter uden den store byggeviden.
  • Uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende.
  • Løsningsorienteret tilgang og skarp på forventningsafstemning og følger op på aftaler og generelt får foran, når opgaver skal løses.
  • Trives i en dynamisk hverdag med mange interessenter, herunder interne kolleger, beboervalgte bestyrelser, beboere og eksterne partnere.

DAB - en del af noget særligt
Hos os handler det om mennesker og fællesskab.

Vi er et non-profit alment administrationsselskab og for os er boligadministration mere end blot bygninger; det handler om hjem og om at sikre, at beboerne har en stemme. Beboerdemokratiet er hjertet i den almene sektor, og med vores mål og værdier; redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne, arbejder vi hver dag for at styrke det.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab med åbenhed og humor som fællestræk. Året rundt har vi forskellige aktiviteter og sociale arrangementer - både i og uden for arbejdstiden.

For at du får en rigtig god start, har vi sammensat et skræddersyet introduktionsprogram til dig. Du lærer organisationen at kende, og får et godt overblik over dine arbejdsopgaver.

Du har mulighed for at vokse både fagligt og personligt, og være med til at påvirke dine arbejdsopgaver i forhold til dine styrker og interesser. Vi står desuden over for en spændende tid, hvor DAB og Lejerbo undersøger muligheden for en sammenlægning, som kan som kan åbne for nye muligheder.

Læs mere her: Velkommen til DAB

Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv som en del af DAB, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger?

Send dit CV og en kort tekst om, hvorfor netop du passer ind i rollen som tværgående projektleder senest 13. februar 2025. Vi afholder samtaler løbende og håber på tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?
Så ring eller skriv endelig til byggechef Steen Ejsing for yderligere information på 20 80 40 90 eller [email protected]

Om DAB
Vi lægger stor vægt på livet i boligafdelingerne og bakker op om fællesskabet blandt beboerne og beboerdemokratiet. Siden 1942 har vi administreret boliger for almene boligselskaber og kommuner i hele landet, og vi varetager alt fra administrationaf ventelister og udlejning til vedligeholdelse af boliger, ejendomme og grønne områder. Vi har opført og renoveret boliger og institutioner med fokus på beboernes trivsel og bæredygtighed. Med en årlig anlægsomsætning på over 15 mia. kr. og ca. 60-80 byggeprojekter er vi en af sektorens største aktører.
Vi arbejder som bygherrens forlængede arm fra start til slut og sikrer, at boliger er sunde, attraktive og energieffektive.

Vi tager samfundsansvar med afsæt i FN’s verdensmål, som er ramme for vores arbejde med bæredygtig udvikling. Det er en vigtig del af vores rådgivning ved nybyggeri, renovering og biodiversitet på det nære plan og i en større kontekst.

Se mere på dabbolig.dk og LinkedIn.

Arbejdssted: DAB, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab

Hovedkontor: Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2734934//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.