Introduktionsstilling på Afdeling for Kræftbehandling - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Introduktionsstilling - reservelæge
Afdeling for Kræftbehandling
Aalborg Universitetshospital
8001-26-22-i-6
Vil du være med til at forme fremtidens behandling af kræftpatienter?
Vi søger en engageret og dedikeret læge til en introduktionsstilling i klinisk onkologi ved Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital med start 1. marts 2025 eller efter aftale. Stillingen giver dig mulighed for at få en solid introduktion til onkologiske sygdomme og behandlinger, samtidig med at du udvikler dine kliniske færdigheder og kommunikative evner i et dynamisk og tværfagligt miljø.
Vi tilbyder:
- Et trygt læringsmiljø med fokus på uddannelse og supervision
- Sammenhængende patientforløb og høj grad af tværfagligt samarbejde
- En dynamisk arbejdsplads med vekslende arbejdsgange, hvor du både vil varetage ambulatoriefunktion, stuegang, modtagelse af onkologiske akutte patienter i vores egen akutmodtagelse, vagtarbejde samt ophold i stråleterapien.
- Unik mulighed for at styrke dine kommunikative evner
- Et fagligt engageret miljø
- Deltagelse i multidisciplinære teamkonferencer (MDT)
- Fastlagt undervisning i onkologisk relevante emner alle hverdage, undtaget mandage samt i ferieperioder
- Mulighed for deltagelse i afdelingens forskningsaktiviteter og kvalitetsprojekter
- Fire dages teoretiske kurser, hvor du vil møder I-læger fra landet øvrige onkologiske afdelinger
Vi forventer at du:
- Har interesse for onkologi og kræftbehandling
- Har en god samarbejdsevne
- Udviser engagement i din uddannelse og det daglige kliniske arbejde
- Er god til at kommunikere med patienter og pårørende
- Bidrager til fællesskabet samt et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
Om afdelingen
Afdeling for Kræftbehandling er centerafdeling for medicinsk kræftbehandling og stråleterapi i Region Nordjylland. Vi er en stor afdeling med ca. 320 ansatte, fordelt på bl.a. læger, sygeplejersker, fysikere, radiografer og sekretærer.
Vi er delt op i 6 diagnosespecifikke teams: GI, gyn/CNS/melanom, lunge, mamma, urologisk og hoved/hals. I løbet af ansættelsen vil du blive tilknyttet 2 teams med ca. 4-6 måneder i hvert team og derudover 1-2 måneder med uddannelse i stråleterapi. Det giver dig dermed mulighed for en bred introduktion til specialet.
Afdelingen har en meget aktiv klinisk forskningsenhed, som håndterer både nationale og internationale forskningsprotokoller. Via dit arbejde hos os, vil du derfor få mulighed for at blive introduceret til forskning i praksis, og eventuelt selv blive involveret i projekter.
Som I-læge indgår man i et forvagtslag med aften-/nattevagt ca. 2-3 gange om måneden. Forvagten dækker sengeafdelingerne på infektionsmedicinsk, hæmatologisk og onkologisk afdeling. Vagten støttes af bagvagter tilhørende de respektive afdelinger med tilkald fra hjemmet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige overlæger
Sophie Yammeni (tlf.: 97 66 14 26, mail: [email protected])
Signe Christensen (tlf.: 97 66 14 31, mail: [email protected])
Ansøgningsfrist: 09.02.2025
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: