Vi søger sygeplejerske til et 6 måneders vikariat til Karkirurgisk afsnit, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland
Vores kollega skal til Grønland, så derfor søger vi pr 1. april 2025 en sygeplejerske til et 6 måneders vikariat til Karkirurgisk afsnit, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi.
Vi tilbyder dig
- En omskiftelig, men alligevel genkendelig hverdag med højt tempo og patientflow med både elektive og akutte patienter
- Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
- Et arbejds- og læringsmiljø, hvor der er højt til loftet
- Et afsnit, hvor der er plads til at være ny og evt. nyuddannet
- Følgedage med introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske
- Deltagelse i forløbet Sikker Start med AUH-introduktion, supervision og simulation, hvis du er nyuddannet sygeplejerske
- Undervisning og faglig sparring
- Et godt tværprofessionelt samarbejde mellem engagerede læger, fysioterapeuter, plejepersonale m.v.
Lidt om os
Vi er et velfungerende og veldrevet afsnit sammensat af kollegaer, der spænder bredt ift. alder og erfaring. Vi er normeret til 12 sengepladser med en dertilhørende klinik.
Sammen yder vi sygepleje til patienter med sygdomme i alle arterier uden for hjernen og hjertet. Dette både i form af behandling, undersøgelse, forebyggelse og kontrol.
Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i arterierne på baggrund af arteriosklerose samt følgetilstande dertil.
Det kan bl.a. være
- Patienter med aneurismesygdom i aorta og/eller bækkenkarrerne
- Patienter med arteriosklerotisk sygdom, som ofte er relateret til livsstilssygdomme og/eller diabetes
- Patienter med sår som følge af arteriosklerose, hvor der er risiko for amputation uden operation
- Patienter med dissektion (rift) i aorta
Patientforløbene varierer meget, og kan være både korte og ukomplicerede forløb, men kan også være af længerevarende og kompleks karakter med høj grad af specialiseret sygepleje.
Det er en fuldtidsstilling med blandede vagter, dog flere nattevagter end aftenvagter. Herudover skal du forvente at arbejde hver 3. weekend i 8- og 12-timers vagter. Du har dog høj grad af medindflydelse i planlægningen af dine vagter, da vi arbejder med ønskeplan.
Send os meget gerne en ansøgning via linket, hvis ovenstående lyder som det rette sted for dig.
Du er også meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål og/eller behov for at høre nærmere om hvem vi er.
Ansøgningsfrist d. 5. marts 2025. Samtaler forventes afholdt d. 7. marts 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi
Ansøgningsfrist: 05 February 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: