Få opslag som dette inden alle andre

Attraktivt barselsvikariat som opvågningssygeplejerske på Glostrup Matrikel, Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Attraktivt barselsvikariat som opvågningssygeplejerske på Glostrup Matrikel, Rigshospitalet
Kunne du tænke dig at blive en del af en humoristisk, fagligt funderet og imødekommende personalegruppe, så skal du læse med her.

Da en af vores kollegaer skal på barsel, har du nu mulighed for at blive en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads på Opvågning og Operation Afsnit 23, Afdeling for Bedøvelse, Smertebehandling og Respirationsstøtte,

Vi søger en engageret og positiv sygeplejerske til et 1-årigt vikariat fra d. 1.4.25 på 32-37 timer/ugentligt i vores lille, dynamiske afsnit. Arbejdstiden varierer i tidsrummet 7.30 - 20, med rådighedsvagt fra kl. 20-23. Afsnittet har åbent mandag til fredag.

Vores afsnit yder opvågningssygeleje til indlagte patienter, der har fået foretaget ryg- eller øjenkirurgi. Desuden varetager vi en bred vifte af dagkirurgiske funktioner for øjenpatienter, MR-scanninger af børn, tandlægepatienter og anlæggelse af PEG-sonder.

Hverdagen bærer præg af vekslende travlhed i et miljø med primært elektiv præ- og postoperativsygeleje og oftest korte patientforløb. Vores afsnit er involveret i flere forsknings-, og kvalitetsudviklingsprojekter, samt Regionens efteruddannelse i Opvågningssygepleje. Derudover har vi sygeplejestuderende fra 1., 5., 6. og 7. semestre samt radiografstuderende.

Vores sygepleje tager udgangspunkt i den sygeplejefaglige referenceramme Fundamentals Of Care – FOC samt familiefokuseret pleje, hvorfor én af vores kerneopgaver er etablering af en tæt og tillidsfuld relation mellem personale og patient/pårørende.

Hvem er vi:
Vi er et afsnit bestående af 17 sygeplejersker i aldersgruppen fra start 30´erne til midt 60´erne. Vi er en personalegruppe med erfaring, energi og en god portion humor. Vi vægter faglighed højt og ynder at blive udfordret. Vi har fokus på det gode samarbejde og det gode arbejdsmiljø, både tværfagligt og internt i afsnittet. Den faglige udvikling vægtes højt, men der er også plads til sjov og ballade – vi tror på, at det ene ikke udelukker det andet.

Vores værdier er bundet i:

  • Gensidig respekt, åbenhed og ærlighed overfor hinanden.
  • Åben kommunikation og konstruktiv kritik.

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er essentielt
  • Et tæt og støttende kollegialt fællesskab, hvor vi deler viden og erfaringer
  • En god og humoristisk stemning, hvor vi har tid til at grine - også på de travle dage
  • Individuelt oplæringsforløb med faste mentorer/ kontaktpersoner

Hvem er du:

  • Èn, der brænder for at skabe den gode relation, og udføre den professionelle sygepleje, til både børn, voksne og deres pårørende i det korte patientforløb.
  • En erfaren og omsorgsfuld sygeplejerske, der trives i et samarbejdsorienteret miljø.
  • Én, der ser værdien i et godt arbejdsmiljø og bidrager til en positiv atmosfære.
  • Én, der værdsætter humor og tager ansvar for egen faglighed og indsats.

Lyder ovenstående noget for dig eller vil du høre mere, så tag kontakt til vores oversygeplejerske Heidi Løie på tlf.: 38633142.

Ansøgningsfrist den 2.3.2025 og der er ansættelsessamtale den 13.3.2025

Find os også gerne på:
Instagram: bsr_rhglo

Linked-in: Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2735233//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.