Er du rutineret eller kommende bioanalytiker? Så se her
Region Hovedstaden
Bioanalytikere søges til Klinisk Biokemisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Bioanalytikerstuderende, der bliver uddannet juni 2025, er også velkommen til at søge.
Vi søger engagerede og nysgerrige bioanalytikere, og kommende bioanalytikere, til en spændende hverdag i en stilling som vagtgående bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling. Vi søger medarbejdere til gruppen kemi-immunkemi-gruppen og i hæmatologi-koagulations-gruppen.
Har du lyst til at bidrage til produktionen af mere end 20.000 daglige patientsvar? Vil du indgå i en tværfaglig og udviklende afdeling, hvor der er kort til ledelsen og endnu kortere til din personlige udvikling. Vi har regelmæssig undervisning og foruden garvede specialister, får du mulighed for at sparre om vagt-relaterede problemer med vores vagthavende læge eller den sektionsansvarlige speciallæge.
Tre nøgleord for os som afdeling, og som din kommende kollegaer, er samarbejde, faglighed og udvikling. Vi er en stor afdeling med fokus på tværfaglighed mellem vores bioanalytikere, kemikere, dataspecialister, ph.d.-studerende, læger og flere. Omtrent 80 af vores medarbejdereer bioanalytikere, så der er mange at dele din faglighed som bioanalytiker med. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, og vi er alle klar til at tage imod nye kollegaer.
Vi kan tilbyde dig oplæring og arbejde i:
Et af Nordeuropas største fuldautomatiserede laboratorier inkl. båndløsning og kølearkiv, hvor vi blandt andet har Cobas 8000 og Cobas t711 (koagulation) fra Roche samt hæmatologiudstyr fra Sysmex tilkoblet båndløsningen.
Udover døgnservice på analysearbejdet til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, udfører vi også analysearbejde for praktiserende læger og speciallæger, distriktspsykiatrien og flere private hospitaler. Vi servicerer desuden hele hospitalet, inklusive psykiatrien, med blodprøvetagning og EKG. Størstedelen af blodprøvetagninger og EKG-optag foretages af vores FADL-vagter døgnet rundt, så bioanalytikerne primært er i laboratoriet og udfører analysearbejde, og kun går på morgenrunde.
Vi vil tilbyde dig:
- Personlig udvikling og fokus på karrieremuligheder
- En spændende afdeling i konstant udvikling, som har en bred vifte af moderne analyseapparatur og et stort analyserepertoire med mange forskellige biokemiske analysefunktioner
- Engagerede og dygtige kollegaer, der har et godt sammenhold med flere sociale arrangementer, som spænder lige fra strikkeklub til fredagsbar
- Fast rul så du kender dine vagter
- Grundig introduktion og oplæring så du er godt rustet når du begynder at gå i vagt
Vi leder efter dig som:
- er uddannet bioanalytiker eller har anden relevant uddannelse
- er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- er engageret og ansvarsbevidst
- søger udfordringer og er fleksibel
- sikrer at patienten er i fokus og tager ansvar
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø og til, at det kollegiale samarbejde er i top
Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Overbioanalytiker Ditte Hermann på telefon 29 27 80 01 eller
Overbioanalytiker Brian Møllgren på telefon 23 81 64 53.
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge med start efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning indeholdende eksamenspapirer, autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og evt. hidtidig erfaring.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Samtaler finder sted løbende.
Afdeling:
Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Ansøgningsfrist: 01 Jun 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: