Er du sygeplejerske og søger du nye udfordringer?
Region Hovedstaden
Har du mod på og lyst til at samarbejde om at styrke den moderne og positive psykiatri? Så har vi stillingen til dig.
Du bliver en del af et velfungerende afsnit (afsnit C270V) med et højt fagligt niveau og en høj patienttilfredshed. Det har vi blandt andet på grund af et rigtig godt arbejdsmiljø og mange erfarne, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere.
Vores team består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der i det daglige støttes af socialrådgivere, læger, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter og en musikterapeut i afdelingen, og vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt.
I april 2026 flytter vi planlagt ind på et nyt åbent afsnit på Bispebjerg i forbindelse med byggeriet af etape 2 af Ny Psykiatri Bispebjerg. I forbindelse med flytningen vil vores nuværende intensive afsnit på Frederiksberg blive til et nyt åbent afsnit på Bispebjerg. Flytningen er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Din primære funktion er i samarbejde med dine kollegaer at varetage plejen af vores patienter. Det indebærer f.eks. at:
- Skabe rolige og trygge vilkår.
- Observere patienternes psykiatriske såvel som somatiske tilstand.
- Tilbyde terapeutisk og medicinsk behandling af patienterne.
Vi arbejder kognitivt og sygeplejen er baseret på en recovery-orienteret tilgang. Inddragelse af patienter og pårørende er i centrum.
Hvad er vores forventninger til dig?
Du er uddannet sygeplejerske.
Som person hviler du godt i dig selv, og med dine gode kommunikative evner gør du bevidst brug af deeskalerende kommunikation i hverdagen. Derudover:
- har du gode samarbejdsevner, både mono- som tværfagligt, og du kan og har lyst til at arbejde tværfagligt.
- er du nysgerrig, energisk og vil være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje.
- er du fleksibel, ansvarsfuld og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- har du erfaring med og lyst til at arbejde med sygeplejefaglig dokumentation.
- prioriterer du sikkerheden i afsnittet højt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet med et omfattende introduktionsprogram. Derudover vil du blive tildelt en fast mentor, som vil støtte dig både fagligt og personligt.
Udviklingsmuligheder. Det er muligt at få medicinkompetencer, efter bestået kursus i dette.
Vi prioriterer at have et sikkert arbejdsmiljø. Sikkerhed i afsnittet er for os et spørgsmål om gensidighed, forudsigelighed og samarbejde.
Du får din daglige gang på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg-matriklen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med weekendvagt hver 3. weekend, og tiltrædelse snarest muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os?
Kontakt oversygeplejerske Lene Svendsen på 20342228.
Søg stillingen via linket på siden senest den 10. februar 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: