Sygeplejerske med demensfaglig interesse til Karolinelundcenteret
Silkeborg Kommune
Drømmer du om at være med på en rejse sammen med resten af medarbejderne på Karolinelundcenteret; en rejse, hvor vi bevæger os fra at være et alment plejecenter til at blive et kompetencecenter for demens, så har du chancen nu.
Vi søger en sygeplejerske med demensfaglig interesse til de midlertidige pladser på Karolinelundcenteret.
Du skal starte 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på er 37 timer, men har du ønske om et andet timetal, er vi fleksible. Weekendarbejde kan forekomme i begrænset interval.
Karolinelundcenteret: Rejsen fra alment plejecenter til et kompetencecenter for demens
Karolinelundcenteret har indtil nu bestået af en afdeling med 28 almene plejehjemspladser, en afdeling med ni demenspladser og en afdeling med ni midlertidige pladser.
I efteråret 2023 besluttede byrådet, at Karolinelundcenteret skulle omdannes til et kompetencecenter for demens.
Vi er nu midt i en omstillingsproces, som munder ud i, at Karolinelundcenteret udelukkende består af demenspladser og ni midlertidige pladser. De midlertidige pladser er et tilbud til borgere, der i en kort periode har behov for aflastning, udredning og/eller pleje- og behandling.
Vi er godt i gang med at opbygge de demensfaglige kompetencer, som målgruppen har brug for - både via intern uddannelse og ved at rekruttere profiler med en demensfaglig baggrund. Og vi får løbende flere borgere i målgruppen ind på vores ledige pladser. Vores arbejdsplads skal gennem 2025 løbende ombygges og tilpasses, så vi skaber de bedst mulige rammer for borgerne.
Målet er at skabe en arbejdsplads med en stor grad af tværfagligt samarbejde, der tilbyder en stærk demensfaglig omsorg i rammer, som på bedste vis understøtter målgruppen - og hvor høj trivsel og et godt arbejdsmiljø blomstrer.
Vi er allerede godt på vej, men det tager naturligvis tid at tage rejsen fra alment tilbud til et kompetencecenter for demens. Med en visionær og inddragende leder ved roret og med en faglig stærk og nysgerrig medarbejderflok, er vi sikre på, at vi når godt i mål.
Vores fundament
På Karolinelundcenteret, og i resten af Sundheds- og Omsorgsafdelingen, arbejder vi med personcentreret omsorg, hvor vi sætter borgerne og deres ret til selvbestemmelse i centrum - og har en individuel tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens livshistorie og ressourcer.
Dine arbejdsopgaver
Vi tror på, at en synlig og borgernær sygeplejerske er vigtig for at sikre demensomsorgen. Derfor søger vi en sygeplejerske, som kan se værdien af at være med i plejen, hvor din viden og kompetencer kan bringes i spil. Din primære opgave bliver at skabe gode forløb for den enkelte borger og sende borgerne godt videre efter deres ophold på vores midlertidige pladser. Alt sammen på baggrund af stærke tværfaglige indsatser. Helt konkret betyder det, at du bl.a. skal samarbejde med bl.a. visitation, psykiatrien, regionens sygehuse, Klinik for lindrende behandling, Klinik for ældresygdomme, hjemmeplejen og akutteamet om borgerne.
Det drømmer vi om
Vi ønsker os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har evnen og lysten i at se sig selv varetage planlagte plejeopgaver hos borgerne, med sigte for forebyggelse og opsporing af sygdom
- Kan se værdien i at gå forrest i at skabe høj borgersikkerhed på afdelingen
- Kan se vigtigheden i at fastholde gode arbejdsgange inden for dokumentation
- Brænder for demensområdet og kan yde personcentret omsorg
- Sikrer, at borgerne modtager professionel, faglig og kompetent pleje og omsorg, så de kan føle sig trygge
- Formår at skabe hjemlighed og tryghed for vores beboere
- Kan tilrettelægge din vagt efter beboernes behov
- Trives både med at arbejde selvstændigt og indgå samarbejde med øvrige kollegaer
- Til enhver tid mestrer dialog og udviser ordentlighed
Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet eller har lyst til at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte plejecenterleder, Susanne Vindum, på tlf. 2228 8363 eller områdeleder, Ditte Teist, på tlf. 2041 5412
Ansøgningsfrist søndag d. 16.02.2025. Vær opmærksom på at vi afholder samtaler løbende.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Afdeling: Karolinelundscentret
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Karolinelundsvej 15, 8883, Gjern, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: