Få opslag som dette inden alle andre

Dyrlæge til Team Eksport i FødevareSyd

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Danmarks eksport af fødevarer og foder undergår i disse år en spændende overgang fra analoge til digitalt udstedte certifikater. Vi har derfor travlt og søger en ekstra dyrlæge til certifikatkontoret i Vejen. Så vil du være en del af et velfungerende team, der har ansvaret for at sikre eksporten af fødevarer i FødevareSyds område? Kan du se dig selv som myndighedsperson, hvor faglighed, kontrol og vejledning går hånd i hånd? Så er du måske vores nye dyrlæge i FødevareSyd, hvor engagerede og dygtige kolleger venter på at byde dig velkommen.

Om stillingen
Dine arbejdsopgaver omfatter kontrol med og udstedelse af eksportcertifikater, indenrigserklæringer og økologicertifikater samt sagsbehandling af eksportrelevante sager på certifikatkontoret i Vejen. I mindre omfang vil der også være kontrol med eksportregler på fødevarevirksomheder i FødevareSyds område. Du bliver en del af Team Eksport, der består af 5 andre dyrlæger. Derudover kommer du i certifikatvagten til at samarbejde med både dyrlæger, tilsynsførende og administrativt personale fra andre teams.

Arbejdet udføres i hverdagen inden for normal arbejdstid. Din primære opgave vil være i certifikatvagten, der har fast åbningstid fra kl. 8.30-15.00 mandag til fredag. Teamet har et fælles ansvar for certifikatkontorets opgaver, og alle hjælper hinanden med at blive færdig med dagens indsendte certifikater. Der vil efter aftale være mulighed for at løse enkelte opgaver hjemmefra. FødevareSyd dækker et stort geografisk område, så der vil være en del kørsel forbundet med eksportkontrol.

Du vil indgå i et oplæringsprogram og vil få en erfaren kollega som mentor.

Om dig
Du er uddannet dyrlæge og har en dansk autorisation. Det er en fordel, hvis du har kendskab til eksportlovgivningen, men det er ikke en forudsætning. Du er kompetent inden for skriftlig og mundtlig formidling, hvor du mestrer det danske sprog og kan se dig selv som myndighedsperson. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig trives med tæt samarbejde med dine kollegaer. Du skal have lyst til aktivt at bidrage til det faglige og sociale fællesskab samt medvirke til at nå såvel egne som teamets mål. Du har kørekort til personbil.

Om os
Vi er en enhed under Fødevarestyrelsen og har som vores væsentligste opgave at føre kontrol med fødevare- og fodervirksomheder samt at varetage opgaver vedr. eksport og import af fødevarer og foder. I FødevareSyd er vi ca. 170 medarbejdere og dækker geografisk Midt- og Sydjylland samt Fyn.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig pr. 1. april 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Vejen. Løn- og ansættelsesvilkår er efter Den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer – herunder Den Danske Dyrlægeforening. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. februar 2025.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem

senest fredag den 14. februar 2025.
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Stine Norup Abrahamsen på 72 27 53 37 eller fødevarechef Jørgen Andersen på 72 27 52 57, hvis du gerne vil vide mere om stillingen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling: Stationsparken 31-33 2600 Glostrup

Lokation: Vejen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hovedkontor: Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2735916//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.