Økonomikonsulent til ældreområdet i den centrale økonomistab
Allerød Kommune
Vil du være med til at styrke økonomistyringen i Allerød Kommune? Vi søger en dygtig økonomikonsulent til ældreområdet, som med en pædagogisk tilgang formår at formidle økonomi overfor såvel forvaltningschef som decentrale ledere. Hvis du samtidig trives med at tage ansvar og arbejde i "maskinrummet" med både drifts- og udviklingsopgaver, er dette jobbet for dig. Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider og mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage. Tiltrædelse 1. april 2025.
Om dig
Vi søger en økonomisk stærk medarbejder med en positiv indstilling og høj ansvarsbevidsthed, som trives med at arbejde i "maskinrummet" og har en praktisk tilgang til økonomistyring. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du er en samarbejdsvillig kollega. Du har en pædagogisk tilgang, der gør dig i stand til at formidle komplekse økonomiske sammenhænge på en lettilgængelig måde. Erfaring med Excel og systemforståelse er vigtigt, da du kommer til at arbejde i flere systemer, herunder Prisme365. Ud over din erfaring er det vigtigt, at du har lyst til at lære nyt og bidrage til videreudvikling af økonomistyringen i Allerød Kommune.
Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne kandidater til at søge. For nyuddannede tilbyder vi grundig oplæring og støtte, mens erfarne kandidater vil få mulighed for at bringe deres erfaring i spil og bidrage til vores udvikling.
Om stillingen
Din primære opgave bliver at være økonomikonsulent for ældreområdet, hvor fokus er løbende understøttelse af økonomistyringen. Som økonomikonsulent indgår du i hele processen fra budgetlægning og løbende budgetopfølgning til regnskabsaflæggelse på et af kommunens mest økonomi- og lovgivningstunge områder. I tæt samarbejde med ældreområdet og kollegaerne i Økonomi kommer du til at arbejde med en række driftsopgaver, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Understøtte budgetlægning, løbende budgetopfølgninger, forventede regnskaber og årsregnskab på ældreområdet
- Vedligeholdelse af kontoplan i økonomisystemet
- Løbende udvikling og optimering af økonomistyringsprocesserne og ledelsesrapportering til understøttelse af den budgetansvarlige leder
- Understøtte området med økonomirapporter, aktivitetsdata og mindre analyser
- Implementering af ny ældrelov og sundhedsreform, herunder tilpasning af økonomistyringen til de nye lovgivningsmæssige krav
Om os
Økonomi er en stabsfunktion, som understøtter udviklingen af kommunens kerneopgaver ved at levere robust drift, sikre styringsgrundlag og ledelsesoverblik gennem effektive økonomistyringsprocesser, rådgivning og løbende dialog. Vi er i øjeblikket 23 engagerede og dygtige medarbejdere fordelt på to teams: Budget & Regnskab og Udbud & Indkøb. Vi lægger vægt på et uformelt miljø med plads til forskelligheder og et stærkt kollegialt sammenhold.
Derfor skal du vælge os
Du får en central rolle i økonomistyringen på ældreområdet med gode muligheder for læring og varierende arbejdsopgaver. Du motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation med gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling. Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Jette Møberg på tlf. 21 72 11 84 eller Mikael Fællesskov på tlf. 29 28 29 66 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 16. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 8 og 9. Før endelig ansættelse indhenter vi referencer og straffeoplysninger. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for enten HK elle AC.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Afdeling: Økonomi
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Bjarkesvej 2, 3450, Allerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: