Kultur- og litteraturformidlere til AssensBibliotekerne
Assens Kommune
Kultur- og litteraturformidlere til AssensBibliotekerne
I Assens Kommune er visionerne for det gode liv formuleret med ordene:
- Det gode liv skaber vi sammen - Et godt og sundt liv får vi især, når vi deler det med nogen. Derfor er fællesskaber vigtige.
- Vores børn og unge lykkes - Vores børn og unge er vores fremtid. Derfor giver vi dem de bedste forudsætninger for et godt liv.
- Vi passer godt på vores natur og miljø - Vi bidrager til en renere verden til gavn for vores efterkommere. Derfor har vi en grøn og bæredygtig profil.
AssensBibliotekerne byder ind i denne vision, og vi søger to nye kollegaer, der har lyst til at skabe rammer for kulturelle fællesskaber i de enkelte lokalsamfund, fremme dannelse, oplysning og information samt skabe grobund for udvikling af læsekultur.
Den ene stilling er på 30 timer ugentlig, og den anden er på 37 timer ugentlig. Begge stillinger er med tiltrædelse den 1. maj.
Om os
AssensBibliotekerne består af seks biblioteksafdelinger, der dækker hele Assens Kommune og som samarbejder om opgaverne på tværs.
Fælles for alle afdelinger er et ønske om en lokal forankring med et tæt samarbejde med lokale kræfter og institutioner.
Vi har alle et hjerte, der banker for litteratur, kultur og viden.
Jobbeskrivelse
Du kommer til at indgå i tværgående opgaver lokalt og på tværs af alle seks biblioteksafdelinger i kommunen.
Jobbet er alsidigt og arbejdsopgaverne er:
- Indgå i bibliotekets daglige drift
- Formidlingsopgaver i biblioteket bl.a. via materialeudstillinger og direkte kontakt med borgerne
- Koordination af fællesskaber omkring litteratur og andre kulturaktiviteter
- Skriftlig formidling, bl.a. tekster til lokalpressen, lokal Facebook-gruppe, plakater, pressemeddelelser og nyhedsbreve
- Være med i forskellige arbejdsgrupperne
- Primært fokus på den voksne målgruppe
AssensBibliotekernes seks afdelinger er del af lokalsamfundene i de seks centerbyer i Assens Kommune.
Det forventes, at du har lyst og interesse i at indgå i lokale samarbejder om udvikling af aktuelle bibliotekstilbud i lokalområdet.
Vi er et-rums biblioteker, og du vil skulle betjene både børn, unge og voksne.
På nuværende tidspunkt er der en arbejdsdag til kl. 18 om ugen og lørdagsarbejde hver fjerde lørdag.
Der er ca. 3-4 udlånsvagter pr. uge. Der vil tillige være aftenarrangementer efter kl. 18 og enkelte weekendarrangementer.
Vi lægger vægt på, at du har flair for biblioteksdrift og er i besiddelse af viden om og interesse for kultur og litteratur samt samfundsoplysning.
Og at du har lyst til at sætte det i spil, mod på at prøve nye opgaver og er interesseret i at indgå i et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at skabe spændende biblioteker i tæt dialog og kontakt med brugerne og samarbejdspartnere.
Din profil
Faglig profil
- Du skal være uddannet bibliotekar eller have anden relevant uddannelse – og helt afgørende at du har et hjerte for folkebiblioteket
- Du har erfaring i og forståelse for arbejdet med bibliotekssystemet Cicero.
- Du har en grundlæggende nysgerrighed for, hvad der rører sig i samfundet og i litteraturen
- Du kan planlægge, koordinere og afvikle arrangementer og events, og du er en god vært
- Du har en flydende pen med blik for den gode historie
- Du er i stand til at arbejde procesorienteret og i en kultur, hvor vi prøver tingene af og udvikler løbende.
Personlig profil:
- Du har stærke relationelle kompetencer
- Du trives på tværs af teams og du sætter dine kompetencer i spil.
- Du er imødekommende, lydhør og anerkendende over for såvel borgerne som kollegaerne
- Du kan tage initiativ og omsætte tanker til handlinger.
- Du kan planlægge og omstille dig, når der er behov for det – i en til tider uforudsigelig hverdag
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende og attraktivt arbejdsteam med gode muligheder for at sætte dit præg på opgaverne. Der er opgaver, der skal overtages, og der er nye at opdyrke. Du får stor frihed i stillingen og du får dygtige kolleger, der står klar til at hjælpe dig.
Vi er 16 medarbejdere (inkl. de to nye kollegaer) med forskellige fagligheder og baggrunde, fordelt på seks afdelinger i Assens Kommune.
Vi arbejder aktivt for at skabe rum for kulturelle fællesskaber i de enkelte lokalsamfund, fremme dannelse, oplysning og information samt skabe grobund for udvikling af læsekultur.
Biblioteket indgår i et tæt i samarbejde med øvrige offentlige institutioner, foreninger og lokale ildsjæle for at udvikle fremtidens bibliotek.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der vil blive indhentet privat straffeattest og børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at de ikke viser, at du er uegnet til stillingen. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Vil du vide mere
Vil du vide mere, kan du finde flere informationer på assensbib.dk.
Du er også velkommen til at kontakte biblioteksfaglig koordinator Michael Poulsen på telefon 21 83 50 74 eller [email protected] eller biblioteksleder Helle Skaarup på telefon 24 93 43 97 eller [email protected]
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Skriv i ansøgningen, hvilket timeantal, du er interesseret i.
Søg jobbet senest mandag den 17. februar. Ansættelsessamtaler holder vi tirsdag den 4. marts. Er der brug for 2. samtalerunde vil den afholdes tirsdag den 11. marts.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: Hele kommunen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: