Få opslag som dette inden alle andre

Socialfaglig medarbejder til Udviklingscentret De 2 Gårde, Afdeling Rønnevang 1

Vejle Kommune



Er du uddannet indenfor det sociale- og pædagogiske område, så grib chancen og bliv en del af vores attraktive afdeling.
Hos os værner vi om stærke og faglige fællesskaber med højt til loftet og med fokus på kerneopgaven.Vi søger lige nu en faglig og udviklingsorienteret kollega der med
engagement, humor og faglig stolthed, vil indgå i vores organisation, som en vigtig medspiller.

Om jobbet
Hos os bliver du ansat i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerene. Du skal sammen med dine kollegaer bidrage til at fremme borgernes trivsel, udvikling af selvstændighed og livskvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.
Hos os får du mulighed for at arbejde inden for det pædagogisk specialområde med mennesker med lettere udviklingshandicap, psykiatriske diagnoser og i nogle tilfælde udfordringer i forhold til misbrug.

Hos os får du en hverdag, hvor du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem. Du kommer til at yde socialpædagogisk støtte og vejledning til f.eks. aktiviteter, sociale relationer, personlig pleje, praktiske opgaver og sundhedsfaglige udfordringer for den enkelte. Samtidig kommer du også til at varetage opgaver på institutionens fællesområder og i fællesskabet på afdelingen.
Derudover vil der være administrative opgaver som daglig dokumentation, udarbejdelse af delmål, metodebeskrivelser og statusbeskrivelser.

Om os
Udviklingscentret De 2 Gårde er et botilbud for voksne med et udviklingshandicap og andre problemstillinger der gør udfordringerne komplekse. Det kan f.eks. være en psykiatrisk overbygning, dom, generelle udviklingsforstyrrelser, sociale problemstillinger eller misbrugsproblematikker.

Hos os arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:

”at fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber”.

Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og personale.

Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i neuropædagogik, sundhedspædagogik, KRAP og LA2.
På Rønnevang 1 bor der 13 borgere i alderen 25-80 år, med psykiske funktionsnedsættelser, psykiatriske problemstillinger og psykosociale udfordringer. Sammensætningen i borgergruppen, kræver en differentieret opgaveløsning, både på det pædagogiske samt sundhedsfaglige område. Enkelte borgere er domsanbragte pga. kriminalitet.
Geografisk er vi placeret i Brejning. De 2 Gårde rummer i alt 110 pladser efter servicelovens §108, almenboliglovens §105 og servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud.

Dine kommende kollegaer har forventninger til dig:

  • At du vil være del af et udviklingsorienteret socialpædagogisk botilbud, hvor fokus er på borgernes behov, og hvor der arbejdes målrettet med fagligheden.
  • At du bidrager positivt til vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er en vigtig faktor i hverdagen, så vi ønsker, at du har et godt humør, er anerkendende og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • At du har et ønske om at være en del af personalegruppen på et udviklingsorienteret socialpædagogisk bosted med højt fagligt niveau. Vi prioriterer faglighed og samarbejde, som opstår, når vi alle arbejder aktivt for at udvikle og fastholde det.
  • At du er pædagogisk/ergoterapeut/socialfaglig uddannet og har lyst til at arbejde tværprofessionelt på det specialiserede område med borgere, som har udviklingshandicap og komplekse problemstillinger.
  • At du er faglig dygtig og vil bruge dine personlige og faglige kompetencer sammen med dine kolleger for at sikre borgernes trivsel og udvikling.
  • At du har en anerkendende kommunikation, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback, samt dokumentere din faglige praksis.

Vi tilbyder dig:

  • kompetenceudvikling gennem undervisning, efteruddannelse, kursus, feedback, sparring og supervision.
  • at arbejde på en afdeling med god normering, der giver plads til refleksion og til at dine faglige kompetencer kommer i spil.
  • grundig oplæring i arbejdet på afdeling – du tilbydes følordning, introprogram, feedback, kollegialsparring og opfølgende samtaler med lederen.
  • at blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling.
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde, støttende, hjælpsomme og spiller hinanden gode i hverdagen.
  • en arbejdsplanlægger, der altid forsøger at få vagtplanen til at gå hånd i hånd med individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv.
  • en nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer i ugen. Der vil være skiftende arbejdstider (dag og aften) samt arbejde hver anden weekend.

Tiltrædelse 1. april 2025.

Udvidet straffeattest vil blive indhentet ved ansættelse.

Ansøgningsfrist
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning, dog senest onsdag d. 19.02.2025.
Samtalerne finder sted mandag d. 24.02.2025.

Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på www.de2gaarde.vejle.dk
Du kan også kontakte Afdelingsleder Rikke Nordmark på e-mail: [email protected] tlf. 20 34 35 52.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2736231//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.