Introduktionsstilling i Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg
Region Syddanmark
Introduktionsstilling i Psykiatrisk afdeling Odense – Svendborg (i Svendborg) pr. 1. april eller efter aftale
Kunne du tænke dig at være del af et lægefagligt team, som har en overlæge ansat til vejledning og supervision af yngre læger?
Vil du gerne lære mere om psykiatri og ansættes i en stilling, hvor man får et formaliseret kursusforløb (I-kursus i psykiatri), så se her:
Stillingen
Stillingen er tilknyttet sengeafsnittene, hvor man har mulighed for supervision og vejledning. Man vil - i løbet af det år man er ansat - få mulighed for at være tilknyttet 2 forskellige sengeafsnit, med hver sit fagområde.
I sengeafsnittet vil du arbejde tæt sammen med en overlæge, andre yngre læger og psykologer.
Derudover vil du skulle have forvagter, som p.t. er 2-delt på døgnet.
Kurser
Du vil derudover - i løbet af det år - få tilbudt Introduktionskursus i Psykiatri, som er et formaliseret undervisningsforløb over 10 dage.
Derudover vil du få mulighed for deltagelse i Grundkursus i Psykoterapi med undervisning og supervision af Psykoterapi.
Supervision/vejledning
I afdelingen er der ansat en overlæge, som 2 dage om ugen ikke har andre opgaver end at sikre yngre lægers uddannelse og deltage i samtaler sammen med de yngre læger. Overlægen afholder også refleksion for forvagterne omkring trivsel mm..
Undervisning mm.
I afdelingen er der undervisning hver onsdag morgen for alle læger og psykologer. Hver tirsdag er der efter morgenkonferencen præsentation og drøftelse af en case, torsdag drøftes relevante emner omkring tvang, og fredag deltager man over video i case-gennemgang fra Odense.
Afdelingen
Psykiatrisk Afdeling i Svendborg har 3 afsnit med i alt 55 senge fordelt på 3 sengeafsnit, der er specialiserede og har et tæt samarbejde med de ambulante teams, som også er specialiserede. Lokalpsykiatrien er placeret tæt på matriklen med sengeafsnittene.
Psykiatrisk Afdeling i Svendborg er pr. 1. maj 2024 fusioneret med Psykiatrisk afdeling Odense, og der afholdes fælles morgenkonference for alle lægerne i Odense og Svendborg (via video).
Yderlige oplysninger
For yderlige oplysninger er du velkommen til at kontakte cheflæge Sonja S. Rasmussen på tlf. 29 64 97 59 eller pr. mail på:
Ansættelsessamtaler afholdes 17. februar 2025.
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Svendborg
Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling
Arbejdstid: Fuld tid
Arbejdssted: Svendborg
Ansøgningsfrist: 13-02-2025