Energiplanlægger
Vestforbrænding
Er du ingeniør eller maskinmester med kendskab til el- og varmeproduktion, og er du god til at planlægge og produktionsoptimere? Ønsker du at spille en central rolle i energiplanlægning på et af Danmarks største affaldsenergianlæg? Så er det dig, vi leder efter.
Teknisk viden med økonomi i fokus
Som energiplanlægger har du kontakt med hele produktionsporteføljen, som er under løbende udvikling og vil komme til at bestå af affaldskedler, gaskedler, gasturbine, elkedler, geotermi og varmepumper. Dit kommende team har en betydelig rolle og en vigtig position, da vores arbejde påvirker hele virksomheden.
Du skal bidrage til at optimere Vestforbrændings planlægning og koordinering af energiproduktion med særligt fokus på:
- at sikre afsætning af affaldsvarme
- at optimere økonomien i forhold til varmebehov i eget fjernvarmenet samt afsætning mod andre distributionsselskaber
- at optimere via lagringsmuligheder i Lyngby og senere i Glostrup
- at optimere indtægter ved systemydelser i elnettet
- økonomiopfølgning på resultater af systemydelser og andre energiplanlægningsaktiviteter.
Din afdeling Energihandel og -planlægning giver også input til udvikling og optimering i samarbejde med projektafdelingen i forbindelse med nye projekter. Herudover yder vi bistand til optimering af Vestforbrændings drift inden for energiproduktion og afsætning.
Erfaring med elhandel er et plus
Vi leder efter en maskinmester eller ingeniør med et godt kendskab til el- og varmeproduktion og helst med erfaring med elhandel.
Du skal være god til at sparre med dine kolleger, trives med at have ansvar og tage initiativ og være parat til at løse de mange opgaver, der er i elhandel.
Bliv del af lille, dygtigt team
Du bliver en del af området Strategisk Energiudvikling, som arbejder tæt sammen med den øvrige organisation om at sikre optimal udnyttelse af energistrømme, grøn omstilling og forsyningssikkerhed i fjernvarmenettet. Vi er fire medarbejdere, en leder, to ingeniører og en maskinmester, ud over dig. Vi lægger vægt på dialog og faglig sparring, når vi udveksler idéer og realiserer store projekter - og så har vi det sjovt undervejs.
Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®. Vi tilbyder fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, efter aftale med lederen. Efter oplæring vil du indgå i rådighedsvagt sammen med de tre andre Energiplanlæggere.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest den 12. februar 2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Energihandel og -planlægning Gert Overgaard Rasmussen på [email protected] eller 24 79 10 83.
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: