Fritidsklubben Underground søger en relationel stærk og initiativrig pædagog - UngiAarhus
Aarhus Kommune
Om jobbet:
UngiAarhus søger i Fritidsklubben Underground en pædagog på 30 timer pr. uge i en tidsbegrænset stilling fra 1. marts 2025 til 31. december 2025.
Klubben består af børn fra 4-6. klasse og har pt. 130 medlemmer og fire faste medarbejdere.
Klubben er placeret på Viby Skole lige ved Viby Torv. Vi er en håndfuld ambitiøse, åbne og nærværende medarbejdere som glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Brænder du for at arbejde med børn og unge i deres frirum? Får du energi af at gøre en forskel for den enkelte eller en gruppe af børn/unge, og sætter du en ære i det pædagogiske arbejde? Så har vi en perfekt stilling til dig.
Du får som pædagog mulighed for at sætte dit eget aftryk på den daglige pædagogiske praksis, gennem bl.a. aktiviteter i vores aktivitetskalender, og så bliver du et vigtigt anker for en masse børn, som du skal hjælpe med at støtte, udfordre og udvikle.
Din profil:
- Du har en pædagogisk uddannelse eller en anden relevant uddannelse, der taler ind i arbejdet med børn og unge
- Du er klar på at arbejde målrettet med handleplaner for børn med særlige behov, der enkeltintegreres i klubben
- Du kan arbejde systematisk med at omsætte teori til praksis, og har erfaring med at arbejde metodisk bevidst i det pædagogiske arbejde
- Du er indstillet på at arbejde eftermiddage, en ugentlig aften, på udvalgte fredage aftner samt ved særlige arrangementer, fordi vi er der, når børnene er
- Du er nærværende, engageret, tålmodig og har lyst til at udfordre og udvikle vores praksis
- Du har overblik – i opgaveløsningen har du kompetencer til at kunne strukturere, planlægge og gennemføre dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Du kan noget særligt i forhold til aktiviteter med målgruppen og helt naturligt inddrager du medlemmerne i demokratiske, fællesskabsfremmende og eksperimenterende processer omkring aktiviteterne
- Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og arbejdsmiljø i en lille personalegruppe, hvor hver enkelt kollega har stor betydning.
Om du er nyuddannet eller ej – vi er klar på at introducere dig til UngiAarhus!
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en tidsbegrænset stilling, 30 timer/ugen, med udløb d. 31.12.2025. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen eller en rundvisning ved at kontakte den pædagogiske leder i Klubben Underground: Josephine Layyous Funck på tlf. 21829615 eller mail [email protected]
Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Fritidsklubben i Klubben Underground - UngiAarhus SYDVEST
Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 16/2.25
Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 21/2 om eftermiddagen.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Klubben Underground
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Kirkevej 2A, 8260, Viby J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: