Drømmer du om at gøre en forskel for borgere, der står uden for arbejdsmarkedet?
Tårnby Kommune
Center for Beskæftigelse og Borgerservice søger en koordinerende sagsbehandler, der med struktur, empati og faglighed kan støtte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb på deres vej mod beskæftigelse eller uddannelse.
Kort om din nye stilling
Som koordinerende sagsbehandler får du en central rolle i borgernes udviklingsrejse. Du vil arbejde tæt sammen med borgere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere for at skabe helhedsorienterede løsninger, der bringer borgere tættere på deres mål. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Afholdelse af motiverende og ressourcespottende samtaler, hvor du skaber tryghed og klarhed for borgerens rejse.
- Udarbejdelse af realistiske og individuelt tilpassede planer for borgerne.
- Koordinering og opfølgning på beskæftigelsesrettede aktiviteter og indsatser.
- Rådgivning om muligheder inden for lovgivningsrammerne, herunder ressourceforløb og aktivitetsparate ydelser.
- Sikring af sammenhæng i borgerens forløb gennem tæt samarbejde med interne og eksterne aktører.
Velkommen til Team Jobhjælpsindsats
Du bliver en del af et engageret team, der arbejder målrettet og tværfagligt for at skabe udvikling for borgerne. Vi prioriterer sparring, videndeling og fælles læring, fordi vi ved, at det skaber de bedste resultater. Vi tror på en åben og tillidsfuld arbejdskultur, hvor humor og arbejdsglæde er vigtige elementer i hverdagen. Afdelingen har også ansvaret for IPS-forløbet (Individuelt Planlagt job med Støtte), der tilbyder en helhedsorienteret indsats for borgere med psykiske udfordringer, hvor målet er at hjælpe dem i beskæftigelse eller uddannelse.
Lidt om dig
Vi søger en kollega, der:
- Har erfaring med eller kendskab til arbejdet med aktivitetsparate borgere eller borgere i ressourceforløb.
- Kan se ressourcer og potentiale hos borgere og støtte dem i at genfinde deres styrker.
- Er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og kan tilpasse kommunikationen til den enkelte borger.
- Arbejder struktureret og selvstændigt og kan håndtere komplekse sager med overblik.
- Er løsningsorienteret og kreativ i tilgangen til at hjælpe borgere tættere på arbejdsmarkedet.
- Har en relevant uddannelse, fx som socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende erfaring.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling.
- Mulighed for at være med til at udvikle og forbedre indsatserne for borgere med komplekse behov.
- Et tværfagligt miljø, hvor sparring og samarbejde er en del af hverdagen.
- Et job med stor mening og mulighed for at gøre en forskel.
Om Center for Beskæftigelse og Borgerservice
Du bliver en del af Center for Beskæftigelse og Borgerservice, som består af et Jobcenter, Ydelsesservice og Borgerservice.
I Center for Beskæftigelse og Borgerservice står vi sammen om ansvarlighed, stolthed og evnen til at tilpasse os. Vi er drevet af et oprigtigt engagement og en glæde ved vores kerneopgave: at levere den bedste service til både borgere og virksomheder. Vi værdsætter forskellighed, omfavner diversitet og stræber altid efter udvikling.
Med en god portion humor, omsorg og kreativitet skaber vi et trygt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor der er plads til at vokse – både som menneske og fagperson. Sammen arbejder vi for en bæredygtig fremtid og udvikler løsninger, der skaber værdi og gør en forskel for medarbejdere, borgere og virksomheder.
Rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Mandag den 10. marts 2025
Ansættelsessamtaler afholdes: Fredag den 21. marts 2025
Ansættelsesdato: Torsdag den 01. maj 2025
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder Personalegoder (taarnby.dk).
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link.
Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet. Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk. Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Tårnby Kommune:
Center for HR
Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup
Telefon: 3247 1280
E-mail: [email protected]
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgivere. Send e-mail sikkert via borger.dk eller ring til os på +45 3247 1230.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sara Özcan på tlf.: 3247 1611 eller vores kolleger Jette Iversen og Heidi Glad på tlf.: 3247 1700.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
10. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: