Er du sygeplejestuderende og har lyst til et relevant studiejob? Så har du muligheden for at være timmelønnet vikar hos os på sengeafsnit 2, Hammel Ne
Region Midtjylland
Et relevant studiejob i gode rammer og med erfarne kolleger. Lyder det som noget for dig? Det gjorde det også for Cecilie, sygeplejerske studerende på 7. semester, der har været timelønsansat i to år: "Jeg syntes der er gode muligheder for at have medbestemmelse i egen vagtplan så den passer med studiet. Der er gode muligheder for at få øvet og udvikle kompetencer indenfor generel sygepleje. Det er en afdeling med masser af søde, dygtige og hjælpsomme kolleger.
Vi tilbyder
- Introduktion og oplæring i afsnittet før du begynder som vikar
- Et meget engageret personale med højt fagligt niveau
- Et godt og støttende kollegialt miljø
- Evt. job når du har afsluttet eksamen, hvis du er interesseret.
- Introduktion til den Neurorehabiliterende sygepleje.
Vi søger en sygeplejerstuderende der
- Har lyst at lære det Neurorehabiliterende speciale at kende
- Er i gang med eller har afsluttet 3. semester
- Der kender dig selv i pressede situationer og kan bede om hjælp fra en kollega samt ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
- Har lyst til enten et fast rul med bestemt antal timer feks. hver 3. weekend eller udelukkende vil være tilkalde vikar.
Som vikar får du ansvaret for en patient, som du i samarbejde med det øvrige personale planlægger dagen for. Du følger de planer, der er udarbejdet for eller sammen med patienten og tager udgangspunkt i, hvor patienten er i din sygepleje. Der vil altid være erfaren personale i en vagt, så der er også plads til læring og udvikling. Der vil være visse ting du som sygeplejestuderende ikke kan varetage alt efter, hvor langt du er i din uddannelse, men det snakker vi om, så både du og vi er sikre på, at du ikke overskrider dine kompetencer, og at du føler dig sikker i den sygepleje, du udøver.
Har ovenstående fanget din interesse så send en ansøgning via linket.
Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 er en Sensomotorisk klinik, hvor der er plads til 10 patienter, der alle har en erhvervet hjerneskade, der kræver specialiseret neurorehabilitering. Følgetilstandene er blandt andet præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser, afasi, og neglekt.
De sygeplejefaglige fokusområder i specialet er varierende og omhandler blandt andet udredning og behandling af inkontinens og ernæring, pårørendearbejde samt opgaver i forbindelse med komplekse medicinske følgetilstande. Herudover er der mange pædagogiske udfordringer i forhold til patienternes kognitive problematikker, et område hvor fantasi og kreativitet er nøgleord, og hvor sygeplejersken arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper i teamet.
Sygeplejersken er en vigtig aktør i planlægningen af patientens rehabiliteringsforløb og i praksis betyder det deltagelse i den tværfaglige udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, neuropædagogiske strategier, scoringer mv. Alt sammen områder, som man gradvist introduceres til.
Arbejdet omkring patienterne er organiseret i teams. Teamet arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens neurorehabilitering. Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af engagement, dygtige medarbejdere og et meget velfungerende samarbejde.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Rikke Rosenkilde på [email protected] eller tlf. 25542300.
Dato for samtaler
Vi afholder løbende samtaler så skynd dig at sende din ansøgning.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16. februar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Neurocenter Sengeafsnit 2 - RHN
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: