Content Creator - Klausen & Partners
Pentia A/S
Content creator til B2B-marketingbureau
Du får ansvaret for at vores kunder udkommer organisk med deres mange gode historier i diverse digitale kanaler – såsom social, web, nyhedsbreve, mails, osv.
Velkommen til det kreative team i Klausen & Partners
Som content creator bliver du en del af vores kreative afdeling, hvor vi arbejder med nogle af landets mest ambitiøse og dygtige B2B-virksomheder. Vi spænder bredt – fra brandstrategi og brandfundament til content og kampagner – og vi sikrer, at det hele aktiveres effektivt på digitale kanaler.
I det kreative team bliver din primære opgave at sikre, at vores kunder har en stærk og autentisk organisk stemme. Det indebærer daglige leverancer, hvor det er afgørende, at du kan eksekvere hurtigt og præcist. Du får ansvaret for din egen portefølje af B2B-kunder og skal bringe både deres store og små historier til live på deres digitale kanaler.
Det gode content, fra idé til LinkedIn.
Du står for hele processen, som indebærer udvikling, planlægning og produktion af content på tværs af digitale kanaler. Din vigtigste egenskab er din evne til at forstå dine kunders brand og behov - og at omsætte det til spændende indhold. Det bliver blandt dine kerneopgaver at:
- Være med til at lave content-planer for kunderne.
- Være i løbende dialog med dine kunder, hvor du proaktivt opsnuser det næste content
- Stå for hele produktionen, som kan indebære video, billeder, tekst og grafik
- Opsætte organisk content på de relevante medier
Inden for de første 3 måneder vil du have minimum 4 kunder, hvor du er Content Creator
En marketing-generalist med speciale i content
Vi søger dig, der først og fremmest er en storyteller. Og uanset om dit hjerte lever i grafisk arbejde, videoproduktion eller det skrevne ord, så har du mestret alle dele godt nok til at skabe fængende digitalt content.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation
- Har haft din første erfaringer efter uddannelse med at producere indhold til fx Social eller lign.
- Har erfaring med at poste professionelt organisk content på diverse medier. Også på engelsk.
- Gerne har erfaring med B2B, selvom det ikke er et krav, og det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med denne branche og deres målgrupper.
Hvorfor Klausen og Partners?
Vi er full-service og specialiseret i B2B kommunikation. Og vi tror på at hvis marketing skal have respekt og plads, så skal det bygge bro til salg. Vi har talt om ROI siden 1987 og det bliver vi ved med. Det vi laver, skal nemlig flytte noget og skabe effekt.
Du bliver del af en virksomhed, der er ambitiøs på både vores medarbejdere og kunders vegne. Og ikke mindst får du 20 søde, dygtige og ambitiøse kolleger som du arbejder tæt sammen med – i store og lyse lokaler med egen kok på Islands Brygge med udsigt over havnen.
Interesseret?
Hvis du kan genkende dig selv i denne nyoprettede stilling, så er du måske vores kommende kollega. Du kan søge jobbet via linket her i annoncen. Du er velkommen til at række ud med spørgsmål, og du kan skrive til HR-konsulent Simon Maaløe Jespersen på [email protected].
Afdeling: Islands Brygge 55 2300 København
Lokation: København
Ansøgningsfrist: 31 Mar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: