Næstkommanderende deling 3 HRUKMP 2. Logistikbataljon Trænregimentet Aalborg Hæren Region Nordjylland - Nordjylland
Forsvaret
Næstkommanderende, deling i 3 HRUKMP ved 2 LOGBTN TRR
Hvis du brænder for at ’have styr på pudsekassen’, uddanne Hærens fremtidige soldater og udvikle og holdningspræge vores unge befalingsmænd, så skal du søge stillingen som næstkommanderende, deling i 3 HRUKMP.
Om HRU
Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er en del af 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet. Uddannelsen udgør den mellemliggende fase efter værnepligten og forud for indtræden i stående styrke. Kompagniets opgave er at uddanne og ikke mindst danne fremtidens professionelle soldater – basale soldatermæssige færdigheder og funktionsuddannelse vil her afspejle tyngden af uddannelsen, men kompagniets ambition er at levere helstøbte soldater, befalingsmænd og officerer, som er klar til at indgå i 1 Logistikbataljon og for så vidt resten af Hærens operative enheder.
Stabilitet er væsentligt for at sikre rammer hvor personel kan trives over længere tid. Derfor er det vigtigt, at KMP som arbejdsplads kan sikre en hverdag der hænger sammen, både på arbejde og i privaten. Vi stræber derfor efter, at kadren til alle tider har en tilfredsstillende tidshorisont ift. uddannelsens elementer og eventuelle kommende opgaver. Derfor planlægges uddannelsen standard uger og –dage, med fast indhold, som bidrager til at skabe gennemsigtighed og stabilitet i hverdagen.
Om stillingen
Opgaveporteføljen for NKDEL er bredtfavnende – du vil være ansvarlig for delingens materiel og køretøjer, som du også skal uddanne de unge soldater på. Stillingen indeholder desuden en række uddannelses- og personlighedsudviklende opgaver, som i højere grad løses sammen med din delingsfører i rammen af delingens command team. Større uddannelsesplanlægningsopgaver vil der også være mulighed for.
Du vil indgå i en enhed med højt til loftet og gode muligheder for personlig og kompetencemæssig udvikling.
Du skal forvente omkring 12 øvelsesdøgn samt 8 dages skydeperiode pr. otte måneders hold. Stillingen har fast tjenested på Aalborg Kaserner.
Om dig
Du er udnævnt oversergent eller erfaren sergent klar til at indgå en uddannelsesaftale mhp. snarest muligt at gennemføre OSU og blive udnævnt oversergent.
Du er en rollemodel fagligt såvel som udstrålingsmæssigt – du skal sammen med KMPBM holdningspræge kompagniets unge befalingsmænd såvel som de unge konstabelelever, hvilket kræver en høj integritet og faglig overhøjde.
Du arbejder struktureret og er helheds-/fremtidsorienteret således, at du i samarbejde med det øvrige stampersonel skaber en sund logistisk forudseenhed.
Du skal endvidere være i besiddelse af kørekort B og meget gerne C.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Ansøgningsfrist er d. 16. februar 2025, samtaler afholdes løbende og umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt efter ansøgningsfrist, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Sådan søger du
For at komme i betragtning til stillingen bedes du fremsende en motiveret ansøgning med tilhørende bilag i linket. Din ansøgning skal illustrere, hvem du er og hvorfor lige netop du er vores nye NK/DEL.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 3 HRUKMP, kaptajn Martin Vadman på telefon 31 47 90 30 .
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
Generel information
Tjenestested Nørresundby, Danmark
Geografi Region Nordjylland
Organisation/Værn Hæren
Funktionsniveau M221 Oversergent
Ansøgningsfrist 16.02.2025
Indrykningsdato 21.01.2025
Ansøgningsforløbet
- Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.
- Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.
- Samtaler Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.
- Tilbagemelding Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.
Del siden
Tilmeld en jobagent
Følg med når vi søger nye medarbejdere
Tilmeld dig jobagent Klar til at søge.
Ansøgningsfristen er søndag d. 16 februar 2025.
Søg jobbet Kontakt Cookie og privatliv Tilgængelighed Vilkår SoMe
© 2025 Karriere i Forsvaret
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: