Få opslag som dette inden alle andre

Logistikofficer til Logistiksektionen (G4) ved stab/1. Brigade i Holstebro Hæren

Forsvaret



Savner du det operative miljø, og vil du være en del af et dynamisk og stærkt team med mangespændende opgaver og udfordringer? Så er dette jobbet for dig!
Du har som logistikofficer i Logistiksektionen i 1. Brigade mulighed for at præge brigadens og din egen udvikling.

OM OS
1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne en operativ brigade. Opgaven med at opstille en ”tung brigade” som defineret i forsvarsaftalen og underlæggende delaftaler vil være et fokusområde for brigaden i den kommende tid.
Foruden de operative opgaver som samlet brigade, varetager 1. Brigade forberedelse af enheder til beredskab, INTOPS-bidrag og nationale indsættelser.
Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde, såvel internt i staben,som med underlagte chefer og enheder.
Logistiksektionen har fokus på den operative logistiske opgaveløsning, men behandler tillige driftsmæssige enkeltsager af væsentlig karakter for brigadens samlede opgaveløsning.

OM STILLINGEN
Logistiksektionen består til daglig af otte medarbejdere fordelt på fire officerer, to befalingsmænd og to konstabler. Heraf er seks af stillingerne rotationsstillinger i lighed med denne, hvilket betyder, at du vil blive befalet på midlertidig tjeneste i 2 år og modtage ydelser jf. gældende bestemmelser. Herudover er der pt. to yderligere normer tilknyttet sektionen, en officer og en befalingsmand, der har særlige projektopgaver tilknyttet.

Under operativ indsættelse skal du virke som logistikofficer i enten planlægnings- eller operationscenteret. I planlægningscenteret udarbejder du sammen med CH LOG den logistiske plan for brigadens operative indsættelse, herunder laver du overvejelserne inden for de logistiske funktionsområder forsynings-, transport-, sanitets- og vedligeholdelsestjeneste. I operationscenteret bidrager du til føring af brigadens operationer, og har overfor chefen for operationscentret ansvaret for at monitere den logistiske situation i brigaden og proaktivt tilsikre, at brigaden kontinuerligt er understøttet.
Du vil som en del af brigadens planlægningscenter eller operationscenter få et indgående kendskab til hvordan brigadeoperationer planlægges og gennemføres.

Brigadens operative hovedkvarter deltager normalt i to til tre større aktiviteter i løbet af året. Forud for gennemføres intern stabstræning med henblik på at træne og videreudvikle interne føringsprocedurer.

I forbindelse med tjenesten i brigadens faste hovedkvarter i Holstebro skal du som stabsofficer blandt andet:

  • Være OPSC/PLANC ekspert inden for de logistiske funktionsområder.
  • Bidrage til udarbejdelse og opdatering af brigadens SOP-logistik og herigennem være med til at fastlægge procedurer for brigadens logistiske virke på kamppladsen.
  • Bidrage til at skabe de logistiske rammer for brigadens øvelsesaktiviteter i ind- og udland.
  • Bidrage til planlægning af deployering og understøttelse af enheder på aktiviteter i udlandet.
  • Bidrage til synkroniseringen af tilgang af nyt materiel med enhedernes aktiviteter.

Du vil få indflydelse på, hvilke opgaver du skal arbejde med.

Stabens ugerytme er planlagt omkring tilstedeværelse tirsdag, onsdag og torsdag, hvor møder og den fysiske koordination primært finder sted. Der er mulighed for hjemmearbejdsdag om mandagen og hjemmearbejdsdag/fri om fredagen.
Det vil være muligt at lave en studieordning i forbindelse med gennemførelse af videreuddannelse.

Stillingen indebærer almindelig øvelsesaktivitet og i nogen omfang tilstedeværelse uden for normal arbejdstid – både i Danmark og i udlandet.

Stillingen er en af Hærens rotationsstillinger. Tjenesten kan forrettes som midlertidig tjeneste i to år, hvorefter du vil returnere til dit nuværende faste tjenestested.
Har du ikke Træregimentet eller 1. LOGBTN/1BDE som mesterområde kræver aftale om midlertidig tjeneste en godkendelse af din nuværende myndighed. Der vil også være mulighed for, at du kan ansættes til varig tjeneste i stillingen med skift af fast tjenestested til Dragonkasernen i Holstebro.

OM DIG
Du er kaptajn og har gennemført VUK/BDE, Føringskursus eller VUT-I/L.
Du er ikke nødvendigvis officer med baggrund fra logistisktropperne. Den vigtigste kvalitet ved dig er ønsket og evnen til at lære nyt, samt at kunne indgå i en dynamisk enhed med en afvekslende hverdag. Besidder du disse evner, skal vi nok støtte dig i at opnå de nødvendige kompetencer gennem uddannelse og sidemandsoplæring.

Det er ønskeligt, at du har følgende kompetencer/tidligere tjeneste:

  • Operativ erfaring.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Er initiativrig.
  • Kan arbejde med flere sideløbende opgaver, hvor der oftest er korte tidsfrister.
  • Har været underafdelingschef.
  • Har forrettet tjeneste i en bataljons-/brigadestab.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen ved ST/1.Brigade, OL Thomas Schmidt via mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller via mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter udløb af ansøgningsfrist.
Tiltrædelsesdato er 1. juni 2025.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. BRIGADE
1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under etdansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro.

Generel information
Tjenestested Nørresundby, Danmark

Geografi
Organisation/Værn Hæren

Funktionsniveau M321 Kaptajn/Kaptajnløjtnant - Løngruppe 4

Ansøgningsfrist 23.02.2025

Indrykningsdato 20.01.2025

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.
  • Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.
  • Samtaler Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.
  • Tilbagemelding Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Del siden

Tilmeld en jobagent
Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent Klar til at søge.
Ansøgningsfristen er søndag d. 23 februar 2025.

Søg jobbet Kontakt Cookie og privatliv Tilgængelighed Vilkår SoMe

© 2025 Karriere i Forsvaret

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2737573//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.