Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør til statiske beregninger i HSHansen A/S

Human Talent



- Kan du udvikle fremtidens facader til dansk og internationalt byggeri?
Vil du være en del af Nordeuropas førende facadeentreprenør og har du lyst til en rolle med stor indflydelse på de koncepter og løsninger der skal pryde fremtidens byggerier, så er du måske vores nye ingeniør i HSHansen A/S.

Jobbet:
Med reference til afdelingschefen i Hansen Project, bliver du ansvarlig for udarbejdelse at statiske beregninger for facadeløsninger, samt dokumentation for de tekniske discipliner som er indeholdt i en facadeentreprise – primært for kontraktprojekter, men også ved tilbudsprojekter.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Granskning af projektgrundlag
  • Udarbejdelse af de statiske og byggetekniske beregninger samt dokumentation
  • Dimensionering af profiler, beslag, glas, befæstninger m.v.
  • Dimensionering af specialløsninger samt udvikling af disse
  • Deltagelse i projektudvikling på evt. nye koncepter eller projektspecifikke tiltag.

En stor del af din arbejdstid går med statiske beregninger inden for aluminium, glas og stål, og med fastgørelse af facadeelementer i beton, stål og træ samt beregning af u-værdier. Derudover deltager du i koordinering med projektteam og eksterne samarbejdspartner.

Du får et tæt samarbejde med vores facadespecialist team på tre personer i DK. og de øvrige projektteams i Danmark, Polen, UK. og Sverige.

Stærkt fagligt fundament inden for byggeri
Du har erhvervet bred byggeteknisk viden blandt andet om bærende konstruktioner. Din erfaring har du opbygget fra en tilsvarende rolle med enslydende arbejdsopgaver. Du har flere års konstruktionserfaring og arbejdet med f.eks. facader, råhuse, dimensionering mv. Du kender til last- og energiberegninger, og har indgående kendskab til normer og bygningsreglementet.

Vi hører også gerne fra dig, der er nyuddannet ingeniør med speciale i facader.

Du behersker dansk og engelsk mundtligt og skriftligt.

Som person er du nysgerrig af natur. Du er løsningsorienteret og struktureret i din arbejdsform og søger sparring og samarbejde, så du sammen med dine kollegaer leverer de bedste løsninger. Du er stærk kommunikativt og kan afdække behov og afstemme forventninger.

Du får en stilling med ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling
Du kommer til at arbejde i en markedsledende virksomhed, hvor kulturen og arbejdsmiljøet er kendetegnet ved at være uhøjtidelig og med god stemning. Du kommer til at arbejde sammen med stærkt engagerede kollegaer, og vil opleve en udstrakt grad af frihed under ansvar med et stærkt fokus på faglighed og professionalisme.

Din faglige udvikling tilgodeses gennem samarbejde, erfaringsudveksling og uddannelse.

Sådan søger du stillingen
HSHansen A/S samarbejder med Human Talent om denne rekruttering. Du er meget velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Trine Sangill på telefon 2990 0025, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at modtage dit informative CV på nedenstående link. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Om virksomheden
HSHansen A/S, er moderselskab i Hansen koncernen og Skandinaviens største facade producent. Selskabet ejes i dag af den 3. generation af Hansen familien. Selskabet har i Danmark 120 ansatte og omsætter for ca. kr. 400 mio. Koncernen har lokationer i Danmark, Sverige, Polen og England og servicere både nationale og internationale kunder.

I Danmark har vi kontorer i Silkeborg (HQ) – Esbjerg – Ishøj.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Trine Sangill
Tlf.: 29 90 00 25
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Human Talent



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Human Talent

Hovedkontor: Nordre Strandvej 97,, 8240 Risskov

Human Talent samarbejder med private og offentlige virksomheder indenfor HR-området. Samarbejdet med vores kunder og tilknyttede konsulenter kendetegnes ved nære og langvarige relationer, hvor mange går helt tilbage til virksomhedens start i 2007.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2737725//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.