Salgskoordinator Comwell Hotels
Comwell A/S
Vi søger en struktureret og detaljeorienteret salgskoordinator, som har flair for at sikre, at opgaverne glider effektivt.
Trives du i en travl hverdag og motiveres af at hjælpe dine kollegaer - så er du måske vores nye Salgskoordinator!
Stillingen refererer til vores salgschef og har udgangspunkt fra vores kontor på Bomhusvej, Østerbro, København.
Forventet opstart 1.april 2025.
I Comwells salgsafdeling har vi fokus på samarbejde, kvalitet og effektivitet i vores salgsprocesser. Vi søger derfor en engageret og struktureret medarbejder, der kan bidrage til, at vi altid leverer vores bedste. Vi lover til gengæld en spændende og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.
Om stillingen som Salgskoordinator vil du indgå i et team, med 12 engagerede kollegaer og få en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver. Du vil spille en central rolle i koordineringen og sikre, at vores salgsafdeling fungerer optimalt.
Stillingen er fuldtid.
Arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af diverse lister til salg, herunder kundelister, statistikker etc.
- Hjælp til korrekt opdatering vedr. nye oprettelser i salgssystemerne iVvy og HMS.
- Håndtere større opgaver som udbud, RFPer og hjælp til kontrakter.
- Vedligeholde og opdatere vores kontraktskabeloner til Comwells rammeaftaler.
- Koordinering af administrative opgaver som GDPR-overholdelse, udarbejdelse af SOP’er og vedligeholdelse af Target- og SKI-lister.
- Støtte til salg og hoteller, herunder planlægning af teledage og årlig indkaldelse af salgskalenderen.
Vi tilbyder:
- En selvstændig stilling med ansvar og muligheden for at skabe synlige resultater.
- Et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og vægter trivsel højt.
- Muligheden for at blive en del af en dynamisk organisation i udvikling.
- Gode personalegoder, herunder frokostordning, pensionsordning, sundhedssikring og naturligvis gode muligheder for at opleve vores hoteller til personalepriser
Vi forventer, at du:
- Er struktureret og detaljeorienteret.
- Har gode analytiske evner
- Er proaktiv og forandringsparat
- Bevare den gode energi og overskud selv når det går stærkt
- Har gode kommunikationsevner, især på engelsk i skrift og tale.
- Trives i et travlt og dynamisk arbejdsmiljø.
- Har erfaring med administrative opgaver og koordinering.
- Har kendskab til eller interesse for systemer som iVvy og HMS (ikke et krav, men en fordel).
Yderligere oplysninger: Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Flemming Goldbæk på [email protected]
Ansøgning: Vi modtager kun ansøgninger online. Klik på 'Søg stillingen', udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og evt. bilag.
Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning allerede i dag og senest 25. februar 2025. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Afdeling:
Lokation: Stabsfunktion, København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: