Relationskompetent vuggestuepædagog søges til Digterhuset 37 timer om ugen
Næstved Kommune
Hvem leder vi efter:
Vi søger en velfunderet, fagligt kompetent pædagog, til vuggestuen i vores dejlige hus. Vi søger dig, der har overvejelser omkring børns deltagelsesmuligheder og hvordan disse styrkes. Kan du reflektere over egen praksis? Er du nysgerrig og nærværende overfor børn, forældre og kolleger? Har du en mentaliserende tilgang til dine medmennesker?
Drømmer du om, at være en del af en institution med mange traditioner og vil du bidrage med engagement og ansvarlighed, så er det dig, vi søger.
Hvem er vi:
Digterhuset er et børnehus, med børn i alderen 0-6 år. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, i alt ca. 95 børn. Vi bor i digterkvarteret, i et attraktivt nærmiljø.
Vi har en stor legeplads med mange forskellige udfoldelsesmuligheder, og er ude hver dag. Vi bor tæt på skov og vand, som vi benytter til udflugter med børnene. Vi har stor fokus på legen, hvor igennem vi styrker børnenes sociale relationer og deres personlige udvikling.
Vi er meget optaget af, at Digterhuset er et rart sted, at være for både børn, forælde og medarbejdere. Et sted, der er præget af en god stemning og hvor der er nærvær, tryghed og omsorg. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vægter højt.
Vi finder det vigtigt, at have nogle overordnede rammer, med fast struktur og forudsigelighed, fordi vi ved, at det skaber tryghed for barnet og giver det en genkendelig og gennemskuelig hverdag.
Medarbejdergruppen består af 20 dedikerede medarbejdere, med forskellig baggrund og mange kompetencer, som vi anvender bredt i hverdagen.
Vores åbningstid er fra kl. 6.15-17.30.
Vi tilbyder:
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger
- Engageret forældregruppe
- Et hus, der arbejder med Marte Meo og Nussa
- Plads til forskellighed og mangfoldighed
- Mulighed for faglig udvikling og sparring.
Vi forventer:
- At du kan inspirere og lade dig inspirere af dine kolleger
- Gode samarbejdsevner
- At du kan arbejde i institutionens åbningstid
- Du har ambitioner på egne og børnenes vegne
- Gode reflektions- og kommunikationsevner
- Viden om inklusion og eksklusionsmekanismer.
Du kan se job og personprofilen her.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse: den 1. marts 2025 eller hurtigst derefter.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, eller ønsker, at komme på besøg i institutionen, kan du kontakte daglig leder Camilla Meyer på tlf. 25 45 04 66.
Ansøgningsfrist den 14. februar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: afholdes onsdag den 19. februar fra kl. 14.00.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
I Næstved Kommune har vi en ambition om at blive den mest attraktive offentlige arbejdsplads i Danmark.
Vi har bl.a. fokus på god ledelse, fleksibilitet og det psykiske arbejdsmiljø – alt sammen noget, du kan mærke og kan have indflydelse på, når du arbejder hos os.
Læs mere om den attraktive arbejdsplads her
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved kommune har røgfri arbejdsdag
Afdeling: Digterhuset
Ansøgningsfrist: 14 February 2025
Placering: Holbergsvej 20, 4700, Næstved
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: