Sundhedsplejen søger 3 sundhedsplejersker til 2 faste kombinerede stillinger og 1 vikariat
Ringkøbing-Skjern Kommune
Sundhedsplejen søger to sundhedsplejersker til faste kombinerede stillinger og et 8 måneders vikariat
Om arbejdspladsen
Sundhedsplejen er organiseret i Børn og Familie og består af 17 sundhedsplejersker, 3 børneergoterapeuter, to faglige koordinatorer og en faglig leder. Vi er organiseret i to teams for sundhedsplejersker i kombinerede stillinger, et skoleteam og et team for 3 ergoterapeuter hvilket øger muligheder for tæt koordinering af kerneopgaver, sparring og vidensdeling.
Vi søger sundhedsplejersker der sammen med os har mod, lyst og evner til at bidrage proaktivt til både den sundhedsfaglige udvikling samt den tværgående sammenhængskraft i Børn og Familie, dagtilbud og skoleområdet. Vi har I Ringkøbing - Skjern en kultur for at implementere nye tiltag og et bredt serviceniveau af såvel SKAL og KAN opgaver og de kolleger vi søger må derfor være motiveret for udvikling og forandringer.
Vi tilbyder
- et arbejdsmiljø hvor du vil føle dig tæt på dine kollegaer i sundhedsplejen og de tværfaglige samarbejdspartnere i Børn og Familie da vi sidder i et fælles center i Videbæk som også indbefatter Dagtilbud og Undervisning.
- høj grad af gennemsigtighed i ledelsesbeslutninger, i og med at vi værner om vores organisationsmedlemskab i MEDsystemet, således der ikke er langt mellem det faglige initiativ og beslutningskæden fra leder, chef og det politiske udvalg.
- supervision, mentorfunktioner og kollegial sparring og det betyder et læringsmiljø som er åbent og refleksivt med rig mulighed for feedback.
Et sundt arbejdsmiljø er hos os afhængigt af et ”stærkt fælles vi” som må balanceres dagligt med den selvtilrettelæggende funktion og det betyder at vores daglige samtaler også handler om ensartethed i praksis og forudsigelighed i fordeling af opgaver.
I sundhedsplejerskens daglige arbejde med sundhedsfaglig rådgivning, opsporing af sygdom, udviklingsforstyrrelser og mistrivsel er det afgørende at der kan henvises til rette indsats og koordineres klogt i forhold at sætte det rette hold, til løsning af opgaven sammen med familien. Det vi kan tilbyde i Ringkøbing- Skjern udspringer fra en visionær forebyggelsesstrategi hvor barnet aldrig ses som problemet – men barnet viser problemet.
Vi forventer, at du:
- er uddannet sundhedsplejerske
- kan arbejde selvstændigt i den selvtilrettelæggende funktion hvor dine koordineringsevner kommer i spil og er afgørende for din langtidsfriskhed i arbejdet.
- enten er ADBB certificeret eller indstillet på at blive det
- er en god rollemodel for organisationens kultur og sætter dit præg på denne
- tager medansvar for arbejdsmiljøet ved at udtrykke din mening på en faglig og konstruktiv måde
- har kørekort
- er faglig passioneret og trives med at arbejde med opgaver som ofte er komplekse
- er villig til løbende at udvikle dig både personligt og fagligt
Det nuværende serviceniveau og den tværfaglige sammensætning i personalegruppen:
Sundhedsplejen tilbyder graviditetsbesøg til alle samt indgår i det tværprofessionelle og regionale samarbejde, Fælles Gravid Team.
Der tilbydes sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg i barnets første leveår. Der arbejdes foruden i barnets hjem, i Aftalt konsultationer, ammeklinik og i forskellige virtuelle sparringsrum.
Fire sundhedsplejersker arbejder i specialiseret tværfaglige indsatser og det handler om Familien på vej og Minding the baby. Derforuden har vi et tilbud om Marte Meo forløb. Disse indsatser bygger på stærke metodiske og relationelle kompetencer.
Vi er i sundhedsplejen forstærket af et ergoterapeutisk team som tilbyder bl.a. udarbejdelse af sensoriske profiler og rådgivning i barnets sansemotoriske bearbejdning. Ergoterapeuterne arbejder sammen med sundhedsplejerskerne fx i Marte Meo og specifikke udviklings- og ammeproblematikker.
Sundhedsplejerskerne arbejder som gruppeledere og undervisere i forskellige tilbud som Ringkøbing- Skjern kommune har en stærk tradition for at tilbyde børn og forældre. Det handler om parkursus Prep og forældrekursus KIFF. Gruppetilbud til udvalgte børn der oplever skilsmisse, sorg eller har psykisk syge forældre.
Sundhedsplejerskerne arbejder på skoler, på klassetrin 0., 1., 3., 5., 6, 7 og 8. klasse. Her arbejdes der både med børneungeliv, pubertetsundervisning og de almene funktions- og helbredsundersøgelser. I 7. klasse har vi et tværfagligt samarbejde med SSP, Sundhedscenter Vest, Misbrugsafdelingen og Politi. Ringkøbing - Skjern kommune er en stor geografisk kommune, så der er mange men mindre skoler at tilrettelægge sit skolearbejde efter og det kalder på evne for struktur og samarbejdskompetencer hos den enkelte sundhedsplejerske. Sundhedsplejerskerne kommer også ud på ungdomsuddannelserne med seksualundervisning og en arbejdsgruppe er organiseret i et Rejsehold.
Sundhedsplejen har også ansvaret for kommunens livstilsklinik hvor sundhedsplejersker og klinisk diætist tilbyder rådgivning og vejledning omkring barnets vækst og vægtudvikling. Der tages udgangspunkt i Holbækmetodens fokus på at nedbringe overvægtens negative konsekvenser på barnets fysiske og psykiske helbred igennem samtaler om familiens vaner, spisemønstre, bevægelse/aktiviteter og søvn.
Arbejdsstedets adresse
Videbæk, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk
Du må forvente en del køretid indenfor din arbejdstid, da Ringkøbing Skjern kommune er rig på natur og Danmarks største kommune i areal. De ledige stillinger er endnu ikke kortlagte ift. distrikter da stillingerne oprettes i forlængelser af flere barselsvikariater og en rokade i nogle af distrikterne.
Ring gerne for at høre mere om stillingerne og om sundhedsplejen i Ringkøbing-Skjern til leder Joan Skytte telefon 21340720 eller faglig koordinator Susanne Ørbæk- Juel Nielsen telefon 29454130.
Timeantal: 35-37 timer ugentligt. Andre behov kan drøftes ved henvendelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Vi skal oplyse dig om at ved eventuel ansættelse ved Ringkøbing–Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MITID til identitetssikring ved aktivering af IT- brugerkonto.
Ansøgningsfrist: 16.2.2025
Ansættelsessamtaler afholdes: 20.2.2025 i tidsrummet 8-17.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Vi skal oplyse dig om at ved eventuel ansættelse ved Ringkøbing –Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MITID til identitetssikring ved aktivering af IT- brugerkonto.
Ansøgningsfrist: 16.2.2025
Ansættelsessamtaler afholdes: 20.2.2025 i tidsrummet 8-17.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Afdeling: Sundhedsplejen
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Dyrvigsvej 9, 6920, Videbæk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: