Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt stærk pædagog søges til Præstemarken

Næstved Kommune



Motiveres du af at blive fagligt udfordret? Trives du med ikke at vide hvad dagen bringer? Er frihed i arbejdslivet vigtigt for dig? Drømmer du om et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, forskellighed samt let til grin?

Er du på udkig efter en arbejdsplads, hvor din faglighed, idéer og tilgang til samarbejde værdsættes? Du vil få en spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsdag. Du vil møde engagerede kolleger, der brænder for deres arbejde. Vi arbejder dedikeret på at yde støtte af høj faglig kvalitet til vores borgere. Kom og vær med!

Præsentation af virksomheden:
Præstemarken er en afdeling under Socialpædagogisk Center Næstved. Vi arbejder til dagligt med SEL §85 ud fra §141 som udekørende team. Arbejdstiderne ligger primært i dagtimerne i hverdagene mellem kl. 8:00-18:00. Du vil få et fast ugeskema. Udover §85 samarbejder vi også med Center for Socialpsykiatri omkring §82 a/b. I mestringsenheden tilbyder vi en tidlig forebyggende indsats i tidsbegrænsede individuelle samt gruppebaserede forløb og åben rådgivning. Præstemarken har åbent to gange om ugen (tirsdag/torsdag) i vores uvisiterede værested (netværkscafé), hvor vi har aktiviteter såsom madlavning, fællesspisning, Dungeouns & Dragons spillegruppe, krea, socialt samvær og meget mere.

I vores arbejde tager vi afsæt i den narrative og anerkendende tilgang samt KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis)

Målgruppen:
Borgersegmentet bevæger sig indenfor psykiatri – og handicapområdet og i alderen fra 18 år. Borgerne bor i eget hjem indenfor Næstved Kommunes bygrænse. Målgruppen spænder vidt, der er både borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser såsom ASF, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline), skizofreni, angst, ADHD, ADD, OCD, depression, kognitive funktionsnedsættelser samt dobbeltdiagnoser. Målgruppen defineres med meget forskelligartede og ofte komplekse og sammensatte problemstillinger, af både psykisk, fysisk og social karakter, hvilket indebærer betydelige funktionsnedsættelser for den enkelte. Det er netop dét som karakteriserer målgruppen; At den er bredt sammensat, og at disse problemstillinger interagerer og kommer til udtryk på forskellig vis hos den enkelte borger.

Arbejdsopgaver:

  • at yde individuel socialpædagogisk støtte efter borgerens indsatsplan
  • at arbejde målrettet sammen med borger og kollegaer omkring kerneopgaven
  • at strukturere og forvalte dagligdagens arbejdsopgaver og egen kalender selvstændigt
  • skriftlig dokumentation i Nexus (opfølgning af eksempelvis VUM)
  • tværfagligt samarbejde med andre instanser, eventuelt pårørende

Støtten kan eksempelvis omfatte ADL-opgaver, sociale aktiviteter, støttende samtaler, hjælp til struktur, eksponering ift. Angst, bustræning, opskrivning til bolig og meget mere. Der kan også være behov for støtte og ledsagelse til egen læge, kriminalforsorgen, psykiatrien, møde i jobcenter med mere. Med afsæt i menneskets egne ønsker, kompetencer og ressourcer, er formålet med støtten at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig så selvstændigt som muligt og at bevare eller styrke egne ressourcer samt lette den daglige tilværelse og derved forbedre dennes livskvalitet.

Vi tilbyder:

  • fagligt stærke og velreflekterede kollegaer
  • lille medarbejderteam (5 kollegaer)
  • godt og dynamisk arbejdsmiljø
  • pædagogiske udfordringer hver dag
  • fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen
  • faglig sparring samt løbende supervision

Faglige og personlige kompetencer:

  • uddannet pædagog med erfaring fra praksis
  • fagligt stærk og velovervejet i sine pædagogiske overvejelser
  • udviklingsorienteret, målrettet og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt og er omstillingsparat
  • tydelig kommunikator og motivator
  • handlekraftig og ansvarsbevidst
  • have lyst til at arbejde i Præstemarkens cafè (Madlavning)
  • samarbejde med socialpsykiatrien omkring §82 (Mestringsenheden)
  • autentisk rollemodel
  • kørekort

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået med KL og SL.

Tiltrædelsesdato 1. april 2025 eller efter aftale.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Dorthe Schou Sørensen på telefon 5588 1086 eller Socialpædagog Michelle Mørkeberg på telefon 3045 2491.

Ansøgningsfrist torsdag den 20. februar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9 primært d. 27/2-2025 og løbende, på Præstemarken 12, 4700 Næstved. Til samtalen vil du møde leder, TR samt to kommende kollegaer.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

I Næstved Kommune har vi en ambition om at blive den mest attraktive offentlige arbejdsplads i Danmark.

Vi har bl.a. fokus på god ledelse, fleksibilitet og det psykiske arbejdsmiljø – alt sammen noget, du kan mærke og kan have indflydelse på, når du arbejder hos os.

Læs mere om den attraktive arbejdsplads her

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Socialpædagogisk Center

Ansøgningsfrist: 20 February 2025

Placering: Præstemarken, 12, 4700, Næstved, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739062//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.