Digitaliseringskonsulent til Beierholm Horsens
Beierholm
Digitaliseringskonsulent til Beierholm Horsens
Er du initiativrig, proaktiv og brænder for digitalisering i en økonomiafdeling? Søger du hele tiden efter at finde nye digitale løsninger, der kan gøre hverdagen lidt mere effektiv og derigennem gøre en forskel både for kunder og for kollegaer? Så er det dig, vi søger til en nyoprettet stilling som digitaliseringskonsulent til vores kontor i Horsens!
En del af outsourcing
Som digitaliseringskonsulent bliver du en del af vores outsourcingsafdeling, som er dedikerede til at yde rådgivning inden for et bredt spektrum af brancher og tilbyder en omfattende palet af tjenester, herunder bogholderi, regnskab, lønadministration, indberetninger, budgettering m.m. En vigtig del af den indsats handler om at rådgive vores kunder til flere digitale løsninger og hjælpe dem med at implementere digitale løsninger, der effektiviserer deres bogføring samt lønadministration. Derfor søger vi nu en digitaliseringskonsulent, som får en helt central rolle i dette arbejde og som samtidig får mulighed for selv at forme rollen alt efter erfaring og interesser.
Digital rolle med både eksternt og internt perspektiv
I rollen vil du blive en vigtig digital sparringspartner for kunderne, og det er derfor vigtigt at du er servicemindet og løsningsorienteret så du kan rådgive kunderne om valg af IT-systemer tilpasset deres behov. Herudover vil du skulle onboarde nye kunder i Beierholms systemer og sikre optimal integration gennem IT-systemer.
Udover at hjælpe og rådgive vores kunder inden for digitale løsninger, vil du ligeledes få ansvaret for den digitale dagsorden i afdelingen. Dette indebærer at være ansvarlig for at implementere digitale nationale forbedringer i din afdeling. Hertil får du en central rolle i at digitalisere, effektivisere og automatisere interne arbejdsprocesser til fordel for dine kollegaer, som kræver, at du skal kunne formidle komplekse løsninger på en forståelig måde.
Dine primære ansvarsområder inkluderer:
- Rådgivning og hjælp til kunder med implementering af digitale løsninger
- Rådgivning om valg af IT-systemer og tilpasning af løsninger til kundernes behov
- Salg af Beierholms digitale løsninger til nye kunder
- Onboarding af nye kunder herunder sikre en optimal integration af IT-systemer
- Digitalisering, effektivisering og automatisering af interne arbejdsprocesser
- Implementering af nationale digitale løsninger i afdelingen.
Er du initiativrig og naturligt nysgerrig?
Vi søger en initiativrig og proaktiv digitaliseringskonsulent, der naturligt er opsøgende i forhold til opgaver. Med mantraet "det kan vi gøre smartere" er du altid nysgerrig efter nye og bedre måder at løse opgaver på til gavn for både kunder og kollegaer. Du er som person positiv, imødekommende og serviceminded, hvilket giver dig en naturlig evne til at skabe og vedligeholde gode kunderelationer. Du skal være tryg ved at tage selvstændige initiativer for at sikre, at opgaverne bliver løst effektivt.
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende konsulentstilling, som har givet dig erfaring med digitalisering og IT-systemer samt en kommerciel forståelse. Da stillingen er nyoprettet, er det vigtigt, at du har erfaring at trække på, så du kan forme og udvikle rollen fra starten, men der vil være mulighed for at spare og samarbejde med øvrige kontorer. Uanset hvilken faglig baggrund du kommer med, vil det være nødvendigt, at du er ambitiøs og ønsker at udvikle dig.
De bedste rammer
Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som digitaliseringskonsulent og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. På kontoret i Horsens træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.
I Beierholm Horsens kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Minela Ogric på tlf. 50 59 68 28. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.
Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Midtjylland, Horsens
Ansættelsesform: Fastansat
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: