Pædagog til Peter Aage Gården
Fredericia Kommune
Brænder du for idræt, leg og bevægelse?
Kan du lide at være omgivet at skønne og nysgerrige børn?
Kan du praktisere anerkendende relationer i praksis?
Er du en god teamplayer? Så læs videre her:
Vi søger
Vi søger en aktiv, engageret, faglig stærk og glad pædagog med stor interesse for leg og bevægelse i børnehøjde, som har lyst til at blive en bedragende medspiller i vores personalegruppe. Pædagogstilling er i vores gruppe med børn fra 0-3 år, men det forventes, at du kan arbejde med alle børn fra 0-6 år.
Hvem er vi
Peter Aage Gården er en fleksinstitution, der modtager børn i alderen 0–6 år. Grundnormering er på 110 pladser og vi har indrettet os med 2 grupper med børn fra 0-2,5 år, én gruppe med børn fra ca. 2,5-3,5 år og 2 grupper med børn fra ca. 3,5-6 år. Institutionen ligger i Erritsø tæt ved skov og strand. Peter Aage Gården er en del af Distriktsinstitutionen Erritsø, som består af fire kommunale institutioner og en selvejende institution.
Hvad kan vi tilbyde
Vi kan tilbyde dig et job med mange spændende pædagogiske opgaver og udfordringer. Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, som arbejder med et særligt fokus på anerkendende relationer, inkluderende grundsyn i praksis og pædagogisk idræt. Vi kan garantere dig en hverdag fyldt med udfordringer, uforudsigelighed, glæde og planlagt pædagogisk aktivitet. Vi blev certificeret til at være en daginstitution med en pædagogisk idrætsprofil i maj 2019.
Hvad forventer vi af dig
Vi forventer, at du har en pædagogisk uddannelse og kan varetage den pædagogiske opgave, som hos os består i at være primærpædagog for ca. 6-13 børn. Du skal kunne indgå i et godt samarbejde med alle forældre og favne alle børn i institutionen. Du skal have interesse i aktivt at indgå i og være med til at udvikle en institution med en pædagogisk idrætsprofil.
Som person forventer vi, at du
- er engageret, bidragende og aktiv deltagende
- brænder for idræt, leg og bevægelse
- er robust og fleksibel
- er imødekommende og anerkendende
- kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
- har gode samarbejdsevner og er en god teamplayer
- er faglig dygtig og har lysten til lære nyt og blive klogere
- kan tage ansvar og arbejde systematisk
- kan analysere, dokumentere og løse skriftlige opgaver.
Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Kirsten Hummelgaard Hansen, 2261 9502 eller mail: [email protected].
Vores adresse: Peter Aage Gården, Gl. Landevej 45, Erritsø, 7000 Fredericia.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt torsdag den 20. februar 2025.
Ansøgningsfrist
15. februar 2025.
Send ansøgning online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Afdeling: Daginst. Peter Aage Gården
Ansøgningsfrist: 15 February 2025
Placering: Gl. Landevej 45, 7000, Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: