Elektronik- og SoftwareudviklerJunior Consultant
TECH INVENT
Er du passioneret omkring elektronik og embedded software? Har du lyst til at være med til at udvikle skræddersyede løsninger i et dynamisk team? Så er det måske dig, vi søger!
Kan du lide at omsætte idéer til virkelighed?
Tech Invent er en rådgivende ingeniørvirksomhed beliggende i Stilling ved Skanderborg. Vi er kendt for at være en stærk faglig samarbejdspartner blandt nogle af landets største og mest spændende virksomheder, med kernekompetencer indenfor udvikling af maskiner og produktionsudstyr. Vi adskiller os via vores unikke kultur, baseret på fællesskab, sammenhold og kontinuerlig læring. Vi arbejder målrettet på at fremme bæredygtig innovation og er nu ved at styrke vores elektronik- og softwareafdeling.
Jobbeskrivelse
Som Elektronik- og Softwareudvikler hos Tech Invent bliver du en del af et team, der udvikler specialfremstillede løsninger. Teamet arbejder med hele udviklingsfasen lige fra PCB-design, montage og test af printkort, til implementering af embedded software og fremstilling af de endelige produkter. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte udvikling af embedded software til forskellige mikrocontrollere, særligt STM32-platformen, samt programmering af Raspberry Pi mv. Du vil deltage i produktbrainstorming og kundemøder med henblik på at finde de optimale løsninger for vores kunder. Du vil også bidrage til dokumentation og være med til at forme
afdelingens tekniske retning.
Kvalifikationer
• Baggrund inden for elektronik og software – enten gennem formel uddannelse som elektronikingeniør eller tilsvarende erfaring som selvlært/maker
• Erfaring med programmering i Python og C/C++
• Erfaring med programmering af mikrocontrollere, særligt STM32, ATtiny og/eller ESP
• Kendskab til eller interesse for PCB-design og -dokumentation
• Kompetencer inden for matematisk modellering er en fordel
Personlige Egenskaber
• Motiveres af udfordringer og har et ønske om at være en nøglefigur i opbygningen af vores afdeling.
• Målrettet med et stærkt fokus på både personlig og faglig udvikling.
• Professionel og velovervejet i samarbejde med kunder.
• Ansvarlig og innovativ i din tilgang til konceptuelle og tekniske løsninger.
• Evne til at se potentialer og muligheder.
• Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, men formår også at arbejde selvstændigt.
Søg jobbet
Er du klar til at tage næste skridt, så send din ansøgning og CV til os på: [email protected]
Ansøgningsfrist: 07/02/202
Vi ser frem til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: