Pædagoger søges til Stestrup Børnegård
Holbæk Kommune
Vi søger dygtige pædagoger, der med høj faglighed kan sikre god kvalitet i læringsmiljøerne og skabe trivsel og udvikling for alle børn i trygge og inkluderende rammer.
Hvis det er dig, så passer du godt ind i Stestrup Børnegård. Vi styrker nemlig den faglige indsats i vores lille børnehus, så vi kan skabe de bedste rammer for børnenes udvikling og trivsel.
Der er stillinger både i vuggestuen og i børnehaven.
Stestrup Børnegård er en del af Område Kildedam, der omfatter 11 børnehuse samt dagpleje og private passere. Her er højt til himlen og langt udsyn over markerne. Indenfor er der hyggeligt og trygt at være for børn og voksne.
Vi har en helt særlig varm og inkluderende kultur i huset med et tæt og involverende samarbejde med familierne. I vuggestuen er der 14 børn og 5 voksne og i børnehaven er der 26 børn og 4 voksne.
Du skal vægte børneperspektivet højt og arbejde målrettet med det. Det betyder, at du hele tiden er villig til at arbejde med læringsmiljøerne både fysisk og relationelt samt med dig selv og det fællesskab som børnene er en del af. Du skal være reflekteret og sammen med dine kolleger være nysgerrig på barnets perspektiv i forhold de pædagogiske aktiviteter.
Vi søger med andre ord kolleger, der sammen med os kan sætte rammerne og skabe mulighederne for det gode børneliv i Stestrup Børnegård, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig.
Der er ansøgningsfrist søndag den 23. februar 2025, og der holdes samtaler tirsdag den 25. februar 2025.
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at ringe til områdeleder Christian Oxbøll på 72366321.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest muligt og er på 37 timer ugentligt med vilkår og løn efter gældende overenskomst. Der indhentes referencer inden ansættelse.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: LAER-Stestrup Børnegård
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Stestrupvej 45, 4360, Kirke Eskilstrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: