Udlændingestyrelsen søger fuldmægtige til familiesammenføringsområdet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Har du en skarp juridisk sans og lyst til at arbejde med sagsbehandling i et område med stor samfundsmæssig betydning? Udlændingestyrelsen søger lige nu et antal fuldmægtige til familiesammenføringsområdet i Næstved.
Velkommen til kontoret for Familiesammenføring
Hos os får du ikke bare et job – du får en karriere i et område, der er politisk aktuelt og samfundsmæssigt betydningsfuldt. Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø med 47 dygtige og engagerede kollegaer. Vi tilbyder desuden fleksibilitet, faglig udvikling og gode karrieremuligheder.
I kontoret behandler vi alle førstegangsansøgninger om familiesammenføring med bl.a. ægtefæller, samlevere og børn. Herudover behandler vi sager relateret til ansøgninger om opholdstilladelse om familiesammenføring til Færøerne og Grønland samt om opholdstilladelse til religiøse forkyndere.
Din nye hverdag
Som vores nye fuldmægtig vil du skulle sætte dig ind i et omfattende regelsæt, ligesom du vil skulle foretage juridiske vurderinger og kunne formidle og kommunikere afgørelserne, således at de er juridisk korrekte og samtidig forståelige for modtageren. Du vil ud over den konkrete sagsbehandling på sigt komme til at prøve kræfter med andre interessante og udfordrende opgaver, herunder af mere generel karakter og med mere komplekse problemstillinger inden for sagsområdet. Det vil fx kunne være udarbejdelse af udtalelser til Udlændingenævnet, Folketingsbetjening, undervisning i familiesammenføring eller generelle opgaver vedrørende aktindsigt, informationssikkerhed og databeskyttelse.
Du vil således få mulighed for at:
- behandle ansøgninger om familiesammenføring for ægtefæller, samlevere og børn
- foretage juridiske vurderinger og sikre forståelige afgørelser
- udvikle dig fagligt og personligt gennem varierede og udfordrende opgaver.
Vi tilbyder dig et grundigt introforløb, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling i et team, hvor videndeling og samarbejde er i fokus. Efter en vis oplæringsperiode tilbyder vi desuden fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde samt arbejde under transport.
Om dig
Vi leder efter dig som har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.jur. eller anden relevant samfundsfaglig uddannelse, gerne med interesse for udlændinge- og forvaltningsret. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med juridisk sagsbehandling. Uanset om du er nyuddannet eller har erfaring er det vigtigste, at du:
- er effektiv og resultatorienteret og leverer høj kvalitet i dit arbejde
- er ansvarsfuld og udviser modenhed og professionalisme i din optræden
- er stabil, omgængelig og fleksibel og har mod på at blive en del af styrelse i løbende forandring
- har humor og kan lide at samarbejde og løfte i flok med hele teamet, kontoret og styrelsen i øvrigt
Nysgerrig?
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte fungerende Kontorchef Lisbeth Camilla Sandbjerg Hansen på telefon: 61 38 55 39 eller e-mail: [email protected]
Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest den 16. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 8.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Der er tale om en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om uge.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Afdeling:
Lokation: Farimagsvej 51A, 4700 Næstved
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: