Få opslag som dette inden alle andre

Jurist med interesse for EU-ret og at sikre sunde dyr søges til Fødevarestyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Vil du være med til at skabe grundlaget for mennesker og dyrs sundhed i samarbejde med juridiske og faglige kollegaer? Har du lyst til at bringe din juridiske kompetencer i spil for at sikre, at reglerne på dyresundhedsområdet bliver overholdt? Og har du interesse for forvaltningsret og for at fortolke EU-regler? Vi søger en jurist, der vil være med til at styrke det juridiske miljø i en enhed, hvor vi har fokus på tværfagligt samarbejde, fællesskab og vidensdeling. Du bliver en del af vores team, der er ansvarlige for koordinering og proces. Du vil være en nøgleperson i forhold til juridiske problemstillinger, kvalitetssikring og sparring med kollegaer, udarbejdelse af bekendtgørelser. Derudover vil du skulle håndtere forskellige proces- og koordineringsopgaver. Fødevarestyrelsen er en arbejdsplads, der løfter en vigtig samfundsmæssig opgave, idet #viarbejderforføden. Det gør vi ved at arbejde for, at vi i Danmark har en bæredygtig fødevareproduktion, høj fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

En typisk dag i Dyresundhed …
… starter med, at du lige får hilst på dine kollegaer. Du starter dagen med et teammøde, hvor I får planlagt ugens forventelige opgaver. Derefter forbereder du dig til et møde, hvor dine dyrlægefaglige kollegaer har spurgt ind til generelle og konkrete betragtninger om partshøring. Inden frokost når du også at tale med en kollega fra en anden afdeling om fortolkning af forordning 2020/687, herunder samspillet mellem EU-reglerne på dyresundhedsområdet og fødevaresikkerhedsområdet. Bagefter spiser du din frokost i kantinen sammen med kollegaerne. I taler om, hvad temaet skal være til Dyresundheds ”Store Bagedyst” i næste uge. Sidste gang vandt vi i Team Koordinering og Proces, så titlen skal forsvares! Efter frokost bliver du ringet op af Team Veterinært Beredskab, som fortæller dig, at der er udbrudt højpatogen fugleinflueza. Du bliver indkaldt til statusmøde, hvor du som jurist bl.a. kan få til opgave at udarbejdelse en bekendtgørelse til at indføre relevante og påkrævede restriktioner. Din igangværende opgaver parkerer du for nu, da beredskabsarbejdet har første prioritet. Alle arbejder fokuseret med det vigtige mål for øje at hindre smittespredning, sikre smitteforebyggelse samt sikre, at de syge dyr ikke lider. Dagen går stærkt og det intensive og grundige arbejde er spændende, og da dagens vigtigste og mest hastende beredskabsopgaver er løst, er du klar til at afslutte dagen. I morgen vil vise, om der er brug for dit fortsatte juridiske bidrag til beredskabet, eller om du kan fortsætte med dine andre opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset den baggrund og erfaring, du kommer med. Som en del af et team på syv, herunder tre jurister, vil du kunne se frem til at blive involveret i løsningen af nogle af nedenstående opgaver: - Fortolkning og implementering af ny EU-lovgivning samt sammenholdning af disse med gældende dansk lovgivning - Udarbejde eller revidere bekendtgørelser på Dyresundheds område - Bistå kollegaer i Fødevarestyrelsen med at forstå ny lovgivning - Indgå i tværfaglige projekter sammen med kollegaer fra andre enheder, der besidder en anden faglig baggrund - Hjælpe med afklaring, rådgivning og sparring ift. de juridiske rammer, som vi arbejder inden for i Fødevarestyrelsen - Bidrage til teamets koordineringsopgaver, herunder at sikre den gode sagsproces for løsning af tværfaglige opgaver - Bidrage til Fødevarestyrelsens veterinære beredskabsarbejde, herunder udstedelse af hastebekendtgørelser i forbindelse med udbrud. - I sæsoner med højt trusselsniveau for udbrud af smitsomme husdyrsygdomme vil du skulle indgå i et vagtberedskab i weekender og på helligdage.

Om dig
Vi søger dig, der er nyuddannet eller har et par års erfaring som jurist, og som har lyst til at sætte sig ind i et nyt fagområde. Det vigtigste for os er, at du genkender dig selv i nogle af disse punkter – det du ikke ved, kan vi lære sammen: - Du har styr på din juridiske metode, så du kan sætte dig ind i den nyeste lovgivning og ved sparring med kollegaer kan få et overblik over et omfattende regelgrundlag - Du evner at kommunikere kompliceret stof på en let forståelig måde, når du hjælper kollegaer med andre fagligheder eller udarbejder beslutningsoplæg og ministerbetjening - Du bringer dit gode overblik og din juridiske forståelse i spil, når du sammen med kollegaer implementerer ny EU-lovgivning og samtidig sikrer dig, at der fortsat er overensstemmelse med den nationale lovgivning - Du trives med at deltage i tværgående projekter, hvor du samarbejder med andre fagligheder, og synes det er spændende at få udfordret din faglighed - Du får energi af at skulle smide, hvad du har i hænderne for at hjælpe til, når der pludselig udbryder fugleinfluenza eller andre smitsomme husdyrsygdomme. Derudover motiveres du af at være en del af et team, hvor kvalitetssikring og kollegial sparring er en central del af hverdagen. Du trives med, at dagene sjældent ligner hinanden og du er klar til at tage initiativ, koordinering og ansvar, så vi i fællesskab kommer i mål med teamets opgaver.

Om os
Du bliver en del af Dyresundhed, hvor vi er ca. 35 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde fordelt på fem teams. Vores kerneopgave er at forebygge, overvåge og bekæmpe sygdomme, der rammer dyr, men også sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Derudover er vi ansvarlige for det veterinære beredskab i Danmark. Din kommende teamleder er Tanne. Hun går op i at være tilgængelig, at skabe rammer for god opgaveløsning og prioriterer høj trivsel i teamet. I Dyresundhed er der generelt et stort fokus på, at man løfter som team, at der er en høj grad af medledelse, og at der skal være en god balance i arbejdslivet. Vores kultur bærer i høj grad præg af, at vi vil hinanden både fagligt og socialt. Vi holder bankoaftener, krea-eftermiddage og så afholder vi vores egen bagedyst på tværs af teams.

Om arbejdspladsen
I Fødevarestyrelsen går vi op i, at alle nye medarbejdere bliver klædt bedst muligt på, når de starter hos os. Derfor kan du forvente et struktureret onboardingforløb, hvor er både er fokus på, at du kommer godt ind i teamet, kommer godt ombord i dine nye arbejdsopgaver og bliver klædt på fagligt. Derudover har vi i Dyresundhed et stort fokus på, at medarbejderne løbende får mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Vi er placeret kun fem minutters gang fra Glostrup S-togsstation og med mulighed for gratis parkeringsplads, hvis du kommer i bil. Vi har en god kantine, gratis fitnesscenter, fleksible mødetider, mulighed for hjemmearbejde og en velfungerende personaleforening.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig med en ugentlig arbejdstid på 37 timer ugentlig inkl. frokost. Ansættelse sker efter overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og flere faglige organisationer. Tiltrædelse den 1. maj 2025.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbeviser og andre relevante dokumenter via vores rekrutteringssystem

senest den 26. februar 2025.
Du søger stillingen ved at trykke på “Søg stillingen”.

Vi forventer at holde samtaler i uge 10. Vi vurderer, om der også afholdes en anden samtalerunde.

Er du interesseret?
Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen hos sektionsleder Tanne Severin Holm, 7227 6323 eller [email protected]. Du kan også læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling: Stationsparken 31-33 2600 Glostrup

Lokation: Glostrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hovedkontor: Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739933//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.