Få opslag som dette inden alle andre

Forretningsvejleder og workshopfacilitator med flair for det digitale

Aalborg Universitet (AAU)



Forretningsvejleder og workshopfacilitator med flair for det digitale

Vil du være med til at sikre, at AAU’s studerende udvikler deres forretningsidéer til økonomisk bæredygtige virksomheder, der løser rigtige problemer? Brænder du for at motivere og understøtte studerende i den tidlige fase af deres iværksætterrejse – også selvom de kun har en lille idé? Trives du med at facilitere workshops og innovationsprocesser for unge mennesker – og har du styr på alle felterne i Lean Canvas på et niveau, hvor du kan undervise i dem? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega? Afdelingen Studenterentreprenørskab på Aalborg Universitet har som kerneopgave at understøtte studerende på AAU i at bidrage værdiskabende med deres faglighed, enten som innovative medarbejdere i eksisterende virksomheder eller som iværksættere i egen startup. Vi har en ledig stilling som forretningsvejleder og workshopfacilitator, som ønskes besat hurtigst muligt – gerne med start senest 1. april.

Jobbeskrivelse
Dine ansvarsområder
Som forretningsvejleder og workshopfacilitator i Studenterentreprenørskab vil du have AAU Startup Program som primært omdrejningspunkt. Du vil få et særligt ansvar for afholdelse af optagelsessamtaler med nye deltagere i programmet, afholdelse af workshops med fokus på problemvalidering, projektplanlægning og præsentationsteknik i den første fase af programmet samt generel individuel vejledning af startup teams. Derudover vil du også være den fagligt ansvarlige for projektet Game Tech Academy, der har til formål at sikre flere startups, der arbejder med anvendelse af spilteknologi. Her vil du have et særligt ansvar for målrettede workshop- og vejledningsaktiviteter.

Dine opgaver indebærer

  • Vejledning af startup teams(generelt)
  • Planlægning og afholdelse af seminarer og workshops på både dansk og engelsk for startup teams med et særligt fokus på validering, projektplanlægning og pitchtræning– ofte efter kl. 15
  • Vejledning af startup teams med et særligt fokus på anvendelse af spilteknologi
  • Planlægning og afholdelse af workshops og”Hackathons” for studerende, der arbejder med anvendelse af spilteknologi
  • Rekruttering af deltagere til AAU Startup Program
  • Optagelsessamtaler med kommende deltagere til AAU Startup Program
  • Afholdelse af vurderingspaneler med fokus på hvorvidt startup teams kan fortsætte i programmet.
  • Indgå i det daglige arbejde med at drive et inkubationsmiljø i samarbejde med nærmeste kolleger
  • Generelt bidrage til arbejdet med entreprenørskab på Aalborg Universitet

Faglige kvalifikationer:

  • Relevant videregående uddannelse, gerne inden for forretnings- og produktinnovation
  • Solidt kendskab til forretningsudviklingsværktøjer, herunder valideringsredskaber
  • Erfaring med facilitering af workshops og innovationsprocesser
  • Erfaring med vejledning, læring og fastholdelse af motivation blandt unge mennesker
  • Gode formidlingskompetencer og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kendskab til udvikling af digitale produkter, fx computerspil, Saas og apps
  • Tidligere erfaring som iværksætter vil være en fordel
  • Kendskab til universitetsverdenen samt AAU’s PBL-model vil være en fordel

Personlig profil

  • Relationelt orienteret med et ønske at favne alle typer af studerende
  • Serviceminded, udadvendt og brænder for at hjælpe andre
  • En naturlig formidler og facilitator, der evner at indtage et undervisningslokale
  • Har en coachende tilgang til andre mennesker og forstår at lytte samt motivere andre
  • En løsningsorienteret holdspiller, der gerne hjælper travle kolleger
  • Selvstændig, proaktiv og formår at prioritere egen opgaveportefølje.
  • Struktureret og evner både at planlægge i god tid, holde styr på detaljer samt følge op på data.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at gøre en reel forskel.
  • Et dynamisk, innovativt og tværfagligt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til humor og forskellighed.
  • Dygtige kollegaer der brænder for deres arbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for at kombinere fremmøde på kontoret med hjemmearbejde(1-2 dage ugentligt).

Ansættelse
Fastansættelse med start 1. april 2025(eller tidligere, hvis muligt). Du vil blive ansat hos AAU Studenterentreprenørskab med kontor i AAU’s Innovationsdomicil AAU Innovate på Thomas Manns vej i Aalborg Øst.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og privatliv til at fungere optimalt. Bemærk, at stillingen kræver, at man kan afholde workshops for studerende uden for normal arbejdstid ca. 1 gang om ugen.

Yderligere information:
Du kan læse mere om AAU Studenterentreprenørskab og vores arbejde på Studenterentreprenørskab- Aalborg Universitet. Du kan læse mere om AAU Startup Program på AAU Startup Program– Aalborg Universitet og Game Tech Academy på Game Tech Academy.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Marie Fallgaard Mortensen på: [email protected] eller pr. telefon på: 23818527.

Vi forventer at holde samtaler d. 25. og 26. februar på Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst.

Noter gerne kontaktoplysninger på reference-personer i CV’et.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ansøgningsfrist
2025-02-16

Ref. nummer
1219434

Afdeling
Forskningsservice

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Hovedkontor: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739982//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.