Bo- og Gadeteamet søger en gadesygeplejerske gadeteamet
Aalborg Kommune
Bo- og Gadeteamet søger en gadesygeplejerske gadeteamet
Del jobopslag ved at kopiere linket
Brænder du for at skabe bedre forhold for mennesker i hjemløshed og udsathed i Aalborg? Står du stærkt i din sygeplejefaglighed, og er du indstillet på at levere en udgående sygeplejeindsats på gadeplan? Så er du måske netop den sygeplejerske, vi søger.
I Bo- og Gadeteamet samarbejder vi med mennesker, der lever i udsathed og hjemløshed om at forbedre deres livsbetingelser og livskvalitet til gavn for den enkelte og samfundet. Vi søger nu en gadesygeplejerske til vores indsats på gadeplan, hvor du som teamets eneste sygeplejerske spiller en afgørende og meget betydningsfuld rolle i løsningen af vores kerneopgave.
Som gadesygeplejerske udgør din opgaveportefølje blandt andet:
- Opsøgende arbejde på gadeplan og hos borgere i eget hjem med fokus på sygeplejefaglige opgaver. Det omhandler bl.a. sårpleje, måling af blodtryk, sundhedstjek og vurdering af behov for tilsyn hos f.eks. egen læge eller sygehus
- Følgeskab af borgere til læge, sygehus, tandpleje mv.
- Samarbejde med privatpraktiserende læger, sygehuse, socialtandplejen, hjemmesygeplejen og andre relevante sundhedsinstanser. Sekundært kan der være tale om sundhedsfaglig undervisning af samarbejdspartnere
- Influenzavacciner, undersøgelse for tuberkulose, test for kønssygdomme mv.
- Samarbejde med andre offentlige instanser såsom Jobcenter, Ydelsescenter, Socialafdelingens Visitation. Derudover opsøgende arbejde ved Aalborgs NGO (væresteder, varmestuer og lign.)
- Samarbejde med centerchef om strategiske prioriteringer i relation til lighed i sundhed, som er en stærk dagsorden i Aalborg Kommune
- Udlevering af rene sprøjter og kanyler til stofbrugere
- Praktisk hjælp og støtte ifm. flytninger, sygdom eller andre akutopståede situationer
- Vejledning i forhold til rusmiddelbrug, f.eks. ift. behandling eller skadesreduktion
Om jobbet
Samlet består Bo- og Gadeteamet af følgende indsatser:
- Et opsøgende gadeteam, inkl. en gadesygeplejerske
- SKP-medarbejdere, efter SEL § 99
- Fire opgangsfællesskaber med sociale viceværter
- Et byhaveprojekt
Overordnet er Bo- og Gadeteamet et tilbud medca. 30 medarbejdere, og henvender sig til borgere i de mest udsatte livssituationer, som fx er udfordret af misbrug, hjemløshed, svære psykiske lidelser og traumer samt kaotiske livsforhold. Alle medarbejdere arbejder uvisiteret og intensivt for, at denne gruppe af borgere kan leve et værdigt liv på egne præmisser. Gadeteamet arbejder alle dage om ugen, i både dag- og aftentimerne. Gadesygeplejerskens arbejdstider er hverdage, i dagtimerne.
Gadesygeplejersken har primært tilholdssted i Bo- og Gadeteamets kontorfaciliteter i Niels Ebbesens Gade samt KFUM’s Socialt Arbejdes Café Parasollen, hvor gadesygeplejersken har en lille sundhedsklinik.
Vi søger en gadesygeplejerske - og kollega - som:
- Er uddannet sygeplejerske og har erfaring med - eller interesse indenfor - arbejdet på udsatte-, hjemløse- og rusmiddelområdet
- Kan og vil deltage i det opsøgende arbejde på gader, torve og byens varmestuer samt i borgerens eget hjem
- Holder hovedet koldt og hjertet varmt, samt er handlekraftig, også i tilspidsede situationer som kan opstå i arbejdet med målgruppen
- Evner at navigere i de kommunale systemer og danne god bro mellem borger og den rette instans
- Arbejder selvstændigt og evner at planlægge og tilrettelægge sin egen arbejdsdag
- Er stærk i relationsarbejdet og formår at indgå i et tillidsskabende samarbejde med både borgere samt interne og eksterne samarbejdspartnere
- Finder gode løsninger og tænker kreativt i en hverdag med ’mange bolde i luften’
- Har kørekort
Om Center for Sociale Indsatser (CSI)
Organisatorisk er Bo- og Gadeteamet en del CSI. CSI rummer i dag fire tilbud med et understøttende sekretariat - og udgør i alt ca. 250-300 medarbejdere. Tilbudsviften spænder bredt og indeholder bl.a. rusmiddelbehandling, forsorgshjem, botilbud og bostøtte. Mange af centerets tilbud benyttes af alle landets kommuner, og et af tilbuddene er VISO-leverandør.
Derudover har CSI ansvar for samarbejdet med en række NGO’er, som har samarbejdsaftale med Aalborg Kommune. Samarbejdet med NGO’erne prioriteres højt og er gensidigt nært og udviklende med den tilgang, at vi er bedst, når vi udvikler og udfører SAMMEN og på tværs.
CSI har en klar ambition om at være en progressiv og toneangivende aktør i udvikling af nye og effektfulde indsatsformer til mennesker, som befinder sig i særlige udsatte positioner. Vi ønsker at gøre det i dialog med borgerne selv, da vi ved, at indsatser i relation til multikomplekse målgrupper fordrer tæt samarbejde mellem borgerne og deres netværk, fagpersoner, relevante myndigheder, lovgivere m.v.
Vi tilbyder:
- En hel unik stilling som gadesygeplejerske med stor mulighed for at sætte dit eget faglige præg på stillingens indhold. Du bliver en del af et team, som løfter en væsentlig samfundsopgave - og som høster stor anerkendelse herfor
- Et kollegialt fællesskab hvor vi prioriterer tæt faglig sparring, sjove stunder og hvor vi ’passer på’ hinanden i en travl hverdag, hvor vi også arbejder meget alene
- Løbende supervision
- Mulighed for at gøre en forskel for borgere i udsatte positioner og være med til at sikre mindre ulighed i sundhed
Ansættelse
Stilling er på fuld tid med ansættelse pr. 1. april 2025.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Primært ansættelsessted er Niels Ebbesens Gade 20, 9000 Aalborg.
Vil du vide mere om os?
Du er velkommen til at kontakte leder Christina Alberg Hahn, på tlf.: 2081 7696 eller mail: [email protected]
Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er med udgangen af søndag den 23. februar.
Det forventes, at ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 26. februar.
Der indkaldes til samtaler via mail. Vær derfor opmærksom på at tjekke mail og evt. spamfilter.
Om den organisation, vi er en del af i Aalborg Kommune:
CSI er en del af Voksensocialafdelingen. I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fællesskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs her mere om vores organisation, og hvad vi står på:
- Med mennesker i fokus - Voksenafdelingens vision, kerneopgave og resultatmål
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
- 4 for fællesskabet – Aalborg Kommunes personalepolitik
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
23.02.2025
Kontaktperson
Christina Hahn
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: