Få opslag som dette inden alle andre

Familiebehandler til Sikkerhedsplansgruppen i Din Sociale Indgang Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Familiebehandler til Sikkerhedsplansgruppen i Din Sociale Indgang Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave
Genopslag
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i familiebehandlingsindsatsen i sikkerhedsplansgruppen? Og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er gode udviklingsmuligheder?
Vi søger en engageret familiebehandler til Sikkerhedsplansgruppen i DSI VVK.

Om sikkerhedsplansgruppen
Sikkerhedsplansgruppen består af et stærkt fagligt team, hvor vi til stadighed er optaget af udvikling og ny viden.

Sikkerhedsplansgruppen er normeret til fire familiebehandlere og fire børne- og ungerådgivere.

Sikkerhedsplansarbejdet tilbyder helhedsorienteret og intensiv familiebehandling i familier med børn i aldersgruppen ufødt-18 år. Problemstillingerne i familierne er komplekse, og der mange risikofaktorer som bl.a. vold, misbrug, psykisk sygdom, basal omsorgssvigt, hvor der er høj bekymring for børnenes sikkerhed i hjemmet.

Familiearbejdet i Sikkerhedsplansgruppen spænder vidt fra konkret og praktisk vejledning til mere terapeutiske forløb, alt efter familiernes behov og ressourcer.

Vi skræddersyer indsatsen i tæt samarbejde med familien, deres private netværk og fagprofessionelle.

Det er familiebehandlerens opgave at være til stede i familiens hverdagsliv og i de situationer, hvor der konkret opstår udfordringer. Som familiebehandler i sikkerhedsplansgruppen arbejder du tæt sammen med dit team og altid i et makkerskab med en børne- og ungerådgiver. Det betyder, at du i praksis også vil opleve at komme tæt på myndighedsarbejdet og blive inddraget i sagsskridt og beslutninger om familien.

Vi lægger vægt på det gode samarbejde og det at mestre evnen til at samarbejde, anser vi lige så vigtigt som en stærk faglighed, når vi skal lykkes med at skabe trivsel og udvikling for familierne. Vi har en arbejdskultur med fællesskab, høj faglighed, psykologisk tryghed, plads til forskellighed, og hvor en åben og nysgerrig tilgang er bærende elementer.

Der vil være en del skrivearbejde, da familiebehandlingen dokumenteres skriftligt i tæt samarbejde med børne- og ungerådgiverne. Familiebehandleropgaverne foregår primært der, hvor familierne opholder sig, og dette kan f.eks. både være i hjemmet, på institutioner og hos DSI VVK. Derudover kan en del af opgaven bestå i praktisk pædagogisk støtte i hjemmet samt at følge familierne til møder i psykiatri, jobcenter, misbrugsbehandling etc.

En vigtig del at sikkerhedsplansarbejdet består i at inddrage og gøre aktivt brug af familiens private og professionelle netværk, herunder fx at deltage i og facilitere netværksmøder mv.

Om dig

  • Du er uddannet pædagog, psykolog, socialrådgiver, lærer eller har anden relevant uddannelse
  • Det er en fordel, at du har en terapeutisk efteruddannelse og/eller erfaring inden for det systemiske, tilknytnings- og mentaliseringsbaserede arbejde
  • Du er indstillet på at samarbejde tæt i dine makkerskaber i teamet og med netværket og øvrige professionelle omkring familierne
  • Du er skriftlig kompetent, da løbende dokumentation af høj kvalitet er en del af kerneopgaven
  • Du har det godt med flere forskelligartede opgaver og at være kreativ i din opgaveløsning
  • Du er indstillet på en fleksibel arbejdsdag fra mandag til fredag, hvor du selv har stor indflydelse på planlægningen, men hvor der kan være behov for at arbejde tidlig morgen eller eftermiddag/aften, når familiernes behov taler for det

Om DSI VVK
I DSI VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Hos os står du ikke alene med ansvaret. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for at finde løsninger, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Derudover vil du hos os møde

  • En organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • Muligheder for at specialisere dig indenfor ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • God faglig sparring fra kollegaer og ledelse samt ekstern supervision
  • En arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning
  • Mulighed for parkeringstilladelse til brug af fælles parkeringsareal

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med en lang torsdag (til kl. 18:15) og en kort fredag (til kl. 13:15).

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Stine Lethan Christensen på 20 12 29 56 eller familiebehandler Mette Hübner på 21 44 57 83.

Søg via linket senest tirsdag den 18. februar 2025
Vi forventer at holde to runder ansættelsessamtaler med 1. samtaler fredag den 21. februar og 2. samtaler onsdag den 26. februar.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2740522//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.