Få opslag som dette inden alle andre

PPR Egedal søger to psykologer til faste stillinger – den ene med opgaver i Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Egedal

Egedal Kommune



Du har nu muligheden for at blive en del af et team med et godt socialt og fagligt fællesskab i PPR Egedal. Den ene af de to stillinger er nyoprettet og har en unik opgavesammensætning med to ugentlige arbejdsdage i STU Egedal.

Egedal Kommune er et sted, hvor fællesskab om opgaver og udvikling går hånd i hånd med fleksibilitet og balance for den enkelte medarbejder. Vi har mindre fokus på hierarkiske organisationsstrukturer og mere fokus på fællesskaber og samarbejde på tværs af fagområder. Vi kalder det ”Fælles om opgaven”.

Om PPR i Egedal Kommune
Psykologgruppen er en del af PPR, som består af 35 medarbejdere. Vi har base på Egedal Rådhus ved Egedal Station. Vi arbejder tæt sammen på tværs af forskellige faggrupper og spiser frokost sammen i kantinen. Som en mindre kommune har vi fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med betydelig grad af egen tilrettelæggelse af opgaver og mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang samt kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en mentorordning i de første 3-4 måneder og intern og ekstern supervision, der kan lede til autorisation. Psykologgruppen er delt i tre grupper med intern supervision, og alle tre grupper modtager ekstern mentaliseringsbaseret supervision.

I PPR arbejder vi ud fra et systemisk og ressourceorienteret børnesyn på 0-18-års området og tror på, at en tidlig, helhedsorienteret indsats hjælper vores børn og unge bedst muligt.

Dine arbejdsopgaver i PPR vil bl.a. omfatte:

  • Rådgivning, vejledning og supervision af de fagprofessionelle på skoler og i dagtilbud inden for børns udvikling, læring og trivsel.
  • Afklarende samtaler og observationer for at understøtte fagprofessionelles forståelse af børns behov og udvikle konkrete indsatser og handleplaner.
  • Udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), der støtter lærere og pædagoger i deres pædagogiske praksis.
  • Forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde med fokus på en helhedsorienteret indsats, der inddrager forældre, netværk og andre samarbejdspartnere.

Vi er i gang med at implementere lettere behandling i PPR, hvor PPR også er indgangen til behandling. Du vil have mulighed for at blive en del af dette initiativ.

Om STU Egedal
STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Vores primære målgruppe er unge med autismespektrumforstyrrelser. Vi er en mindre STU med 35 elever og 10 ansatte, som har til huse i Smørum (tæt på bus og S-tog). Teamet - som består af pædagoger, lærere, socialrådgiver, friluftsvejleder - er vant til at arbejde tæt sammen om opgaverne og sparrer dagligt til morgen- eller eftermiddagsdebriefing og på to ugentlige teammøder. Vi hører til i kommunens ungdomsskole, som også rummer Uddannelsesvejledning, SSP, 10. klasse, fritidsklubber og fritidsundervisning. Vi har både et lavt sygefravær og en lav personaleomsætning, og elever og deres familier er glade for skolen. Vi spiser morgenmad og frokost sammen med eleverne.

Dine arbejdsopgaver i STU vil bl.a. omfatte:

  • Samtaleforløb med elever evt. i samarbejde med elevens kontaktunderviser
  • Gennemføre gruppeforløb i faget personlig udvikling
  • Rådgivning, vejledning og supervision afunderviserne/teamet
  • Sparring ifm. udarbejdelse af forløbsplaner og ressourcepapirer
  • Deltage i opfølgningsmøder med elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis og metode

Vi søger kandidater, der:

  • Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych., gerne med autorisation.
  • Har erfaring med rådgivning, vejledning og supervision af fagprofessionelle omkring børn og unge.
  • Er gode til at samarbejde på tværs af faggrupper og ser værdien af tværfaglig dialog og sparring.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og metodisk med opgaveløsningen.
  • Er åbne og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn og ser værdien i at understøtte deltagelsesmuligheder for børn.
  • Har gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og kan facilitere reflekterende rum og udviklingsprocesser.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job i et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt med engagerede kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at præge udviklingen af PPR og STU og arbejde tæt på praksis i samarbejde med kompetente kollegaer.
  • Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med mulighed for løbende kompetenceudvikling og supervision.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for psykolog og logopæder i PPR, Morten Sivertsen, på tlf. 23 67 45 37, PPR-psykolog og TR, Katrine Schrøder, på tlf. 72 59 65 45 eller afdelingsleder for STU, Jens Frandsen, på tlf. 72 59 92 05.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. februar 2025.

Vi indkalder løbende til samtaler om stillingerne.

Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger.

Der indhentes referencer, hvis vi tilbyder dig en af stillingerne.

Afdeling: Dagtilbud og skole

Ansøgningsfrist: 18 February 2025

Placering: Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Hovedkontor: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2740575//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.