Pædagoger til Børnehuset ved Banen
Vejle Kommune
To faste pædagoger til henholdsvis børnehave og vuggestue
Har du mod på faglig udvikling og at indgå i et tæt teamsamarbejde? Brænder du for at udvikle den pædagogisk praksis og skabe udviklende læringsmiljøer? Evner du at reflektere over egen og andres praksis? Har du lyst til at være en del af et hus, hvor forskellighed er en styrke? Hvis ja så ” hop på vognen – her er godt at være ”.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. april 2025.
Om jobbet
Hos os får du en hverdag, hvor du, som en del af et team, bliver medskaber af en pædagogisk praksis, der skal sikre en tryg og indholdsrig hverdag for børnene. En pædagogisk praksis med et særligt fokus på tidlig indsats, struktur, sproglig udvikling og hvor legen er i centrum.
Du indgår i et tæt samarbejde med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere; PPR, familieafdelingen og Vejle Midtbyskole.
Vi tilbyder dig:
- Et hus, hvor vi vægter faglighed og sparring, med øje for børnegruppen og det enkelte barn.
- Et hus med indlagt forberedelse og tid til sparring omkring det daglige pædagogiske arbejde. Det er sparring både kollegialt, med AKT og med ledelse.
- Et hus, der har mange rum med differentierede læringsmiljøer, som giver mulighed for at skabe små børnefælleskaber
- Et hus, der har gode udflugtsmuligheder, hvor vi både har egen kolonihave og et ekstra hus med udemiljø i Vissingsgade. Vi har nem adgang til offentlig transport og har egne ladcykler, så vi let kan komme til strand, skov og kulturelle oplevelser.
- Et hus, som vægter det gode arbejdsmiljø med et stærkt fokus på kerneopgaven, men også med en uhøjtidelig, varm og humoristisk stemning i personalegruppen.
- Vi er et hus, hvor du kan sætte din faglighed i spil og hvor vi prioriterer uddannelse og opkvalificering af vores personale.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Om os
Vi er en aldersintegreret daginstitution med 50 vuggestuebørn og 81 børnehavebørn. Vi er fordelt med 2 vuggestue teams og 3 børnehaveteams. Vi vægter legen højt, da vi mener at udvikling og læring sker gennem legen. Børn tilegner sig adgang til og erfarer sig verden gennem leg, og vi understøtter børns læring og udvikling ved at sikre varierende lærings- og legemiljøer ud fra barnets perspektiv.
Vi ser børn som værdifulde i sig selv, hvilket betyder, at vi uafhængig af baggrund og præstationer, anser barnets væren som et bidrag – altså det er at barnet er, som er værdifuldt, og ikke hvad barnet kan – og vi går til arbejdet med accept og anerkendelse af alle børn.
Flere oplysninger
Du er velkommen til at komme til at kontakte Pernille Tange, leder på tlf. 23 70 65 05 eller Berit Thøgersen, pædagogisk leder på tlf. 24 26 80 87 for flere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om os på www.bvb.vejle.dk
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag 16. februar 2025 og forventer at holde løbende samtaler, indtil 18. februar 2025.
Attester
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: