Få opslag som dette inden alle andre

Bliv backoffice-udvikler i Koda og vær med til at skabe et stærkere musikliv

KODA



Vil du være med på den tekniske rejse i migreringen af vores nuværende løsninger til skyen, arbejde med nye tools og teknologier samt sikre høj kodekvalitet? Er du struktureret og nyder at arbejde i sprints? Og vil du arbejde med engagerede kollegaer i en organisation, der har musikliv og bæredygtighed på agendaen? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, du kan se dig selv i. Hvis du kan, er du måske en af vores to nye backofficeudviklere.

”Som udvikler i Koda vil du sammen med mig og resten af vores team deltage i den daglige drift og udvikling af vores kerne-IT-systemer. Vores team sidder på mange måder med hjertet af Kodas IT og arbejder med mange forskellige systemer, kodesprog og brugere. Vi er pt. i gang med en stor opgradering, og vi skifter vores backend til en cloud-baseret struktur, så du vil få rig mulighed for at forme og udvikle Kodas fremtidige IT-landskab. For at komme godt i mål, er det vigtigt for os at prioritere faglig sparring, at give plads til hinanden og arbejde sammen om at realisere vores projekter og dermed Koda og musikerne.” fortæller Alma, softwareudvikler.

Din dagligdag som backoffice-udvikler
I Koda skaber vi værdi ved at sikre, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt. Det gør vi sammen i flotte lokaler i Nordhavn, hvor vi hver måned synger personalemødet ind. Som backoffice-udvikler bliver din primære opgave at få god kode ud at leve for vores medlemmer og kunder. Vi arbejder agilt i Azure DevOps ud fra et tilpasset Scrum-setup, og du kommer til at indgå i et team med fem andre backendudviklere og en teamleder, som du vil referere til. Mere konkret kommer din hverdag til at gå med at:

  • være med til at migrere vores eksisterende Navision løsning til Business Central i skyen
  • videreudvikle og forbedre vores Azure DevOps platform i henhold til vores rammearkitektur
  • udvikle API’er som er indlejret i vores API Manager i Azure
  • nedbryde og udvikle egne opgaver samt inspecte og reviewe kollegaernes pull requests – vi prioriterer at sparre med hinanden for at opnå høj kvalitet og læring
  • have en aktiv rolle i arbejdet mod en ny datastrategi for Koda og tilhørende BI-projekter og datawarehouse.

To dage kan sagtens være ens i Koda, men er det sjældent i backoffice-teamet. Vi tror på fleksibilitet og frihed under ansvar – og der er rig mulighed for at hente børn tidligt eller gå til Saxofon hver onsdag kl. 15.00.

Du er mere end bare en backoffice-udvikler, der arbejder struktureret og systematisk
Musikken rejser hurtigere end nogensinde og når et stadigt større publikum. Det kræver, at vi stiller det bedst mulige team. Derfor prioriterer vi lige dele faglighed, personlighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der:

  • har erfaring med C# og evt. Python, objektorienteret programmering og RESTful API
  • har erfaring med Azure DevOps Boards og Pipelines
  • ser frem til at bidrage med din egen erfaring og viden, men er også motiveret for fortsat at lære og udvikle dig
  • kan se dig selv i et team, hvor vi vægter samarbejde og sparring højt
  • er uddannet fra eks. ITU, DTU eller lignende.

Det er ikke så vigtigt, om du har indgående erfaring med det hele, men du skal være klar på at lære det, du ikke ved så meget om endnu. Vi leder nemlig både efter dig, der er nyuddannet med et par års erfaring, og dig der har en del års erfaring, og som er klar på at dele ud af viden og faglige indsigter.

Koda for et stærkere musikliv – og arbejdsliv
Vi arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge i Koda. Det er ingen kunst at værne om god trivsel og fællesskab, når ansatte nyder at samles på tagterrassen i solskinsvejr, deltage i sociale arrangementer og mødes i foreninger for både kunst- og sportsentusiaster. Vi arbejder med mangfoldighed ved at bidrage til Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene, 8: Anstændige jobs og bæredygtig vækst og 10: Mindre ulighed.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med dit bud på, hvordan du ser dig selv i Koda. Vi opfordrer alle til at søge, som kan se sig selv i stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi – derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer også til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koda som arbejdsplads, så ræk endelig ud til IT-udviklingsleder Morten Kristensen på [email protected] / 4241 4790 eller HR-konsulent Liv Juel-Nielsen på [email protected] / 6189 3265.

Ansøgningsfristen er d. 23. februar 2025.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KODA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KODA

Hovedkontor: Lautrupsgade 9, 2100 København Ø

Vi arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og vi har en ambition om at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk. Koda har cirka 50.000 medlemmer og 40.000 danske kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2741128//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.