Jurist til sekretariatet for huslejenævnene i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune
Vil du være én af vores i alt 4 jurister i det sekretariat, der betjener Frederiksberg Kommunes huslejenævn? Og har du lyst til at få en alsidig hverdag med masser af faglige udfordringer – uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring? Hvis ja, så er du måske lige netop den jurist, vi leder efter.
Du kan se frem til at få nogle super dygtige kolleger, og som del af et meget velfungerende team vil du være med til at sætte en høj juridisk standard i en stor og ambitiøs kommune.
Samtidig får du mulighed for at specialisere dig i virkelighedsnær jura på et udfordrende område. Du får både ansvar for dine egne sager og støtte fra ledere og kolleger til at udvikle dig og lære fagområdet i dybden, hvis boliglejeret er nyt for dig.
Betjening af huslejenævnet
Dit arbejdssted bliver Frederiksberg Rådhus, hvor du bliver en del af afdelingen Jura.
Her kommer du til at indgå i den enhed, der sekretariatsbetjener huslejenævnet. Stillingen indebærer klassisk sagsbehandling, hvor du skal udarbejde juridiske indstillinger, ledsage nævnet ved nævnsbesigtigelser, deltage i nævnsmøder samt foretage den efterfølgende opfølgning og ekspedere nævnsafgørelserne efter møderne. Som en naturlig del af dit arbejde har du meget kontakt med lejeboligmarkedets aktører, der vil forvente en professionel og effektiv behandling med høj faglig kvalitet.
Afdelingen Jura har 20 medarbejdere, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor udvikling, samarbejde og sparring vægtes højt. Vi arbejder og hjælper hinanden på tværs, og du skal derfor trives i et miljø, hvor vi har høje forventninger til hinanden, og hvor alle bidrager til, at afdelingen fungerer.
Ambitiøs jurist med interesse for boliglejeret
Du er uddannet cand.jur. og har lyst til at arbejde med specialiseret boliglejeret.
Det er selvfølgelig en fordel, hvis du allerede har kendskab til og/eller erfaring med boliglejeret, men det er ikke et krav. Vi sørger for, at du via sidemandsoplæring, sparring med lederen og løbende kompetenceudvikling bliver godt rustet til at kunne varetage jobbet, uanset om du kommer med erfaring eller ej.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med kopi af eksamensbeviser inklusiv karakterer samt CV senest den 21. februar 2025.
Har du spørgsmål, så kontakt teamleder Zaza Jakobsen på telefon 3821 2019 eller på mail [email protected] eller juridisk chef Oluf Engberg på telefon 2898 4259 eller på mail [email protected].
Ansættelsessamtaler, tiltrædelse samt løn
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i dagene 25. og 26. februar 2025.
Tiltrædelse vil være 1. april 2025 eller hurtigst muligt. Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten efter nærmere aftale.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Jura
Ansøgningsfrist: 21 February 2025
Placering: Smallegade, 1, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: